Har du prøvet det før?
Chefen giver dig en opgave, og du får en arbejdsdag til at løse den. Du tænker måske: ?Lad mig komme hen til mit skrivebord, hvor min skærm står, og jeg har min mus. Her vil jeg sidde de næste otte timer, for så ser jeg effektiv ud?.
Men du er ikke effektiv, når du arbejder sådan.
Du bruger faktisk din hjerne så dårligt, at du efter al sandsynlighed ikke får den gode idé, der skal løfte opgaven.
Det mener forsker Thomas Raab, der sammen med dr.med. Peter Lund Madsen, også kendt som ?Hjernemadsen?, følger den internationale hjerneforskning på tæt hold.
»De seneste år er der virkelig kommet skred i tingene. I dag ved vi ret meget om, hvordan hjernen bliver mest kreativ,« siger Thomas Raab.
Det handler i bund og grund om at lade den gøre det sidste del af arbejdet alene, mener han.
»Den bedste måde at være kreativ på, ser ud til at være den her: Først tilegner man sig en masse viden, til man er ved at kaste op af informationer. Og så slipper man fuldstændig. Læner sig tilbage. Slapper af, tænker på noget andet, går en tur,« siger forskeren.
Det er det, der på godt dansk hedder en pause ? og det er her, at hjernen begynder at lagre alle de informationer, som du har puttet i den.
Når den har fået ro til det, kommer kreativiteten nemlig, forklarer Thomas Raab. For hjernen er meget bedre til at få den afgørende idé, når den ikke hele tiden skal forholde sig til ting, der sker i verden udenfor:
»Den energi, vi bruger på hjernen, er konstant i løbet af en dag, hvadenten vi koncentrerer os intenst om en matematikopgave, eller vi slapper af. Forskellen er, hvor energien ledes hen,« siger Thomas Raab og forklarer:
»Når vi koncentrerer os, sender vi en masse energi hen til et bestemt punkt i hjernen. Det kan være en god idé, hvis vi skal løse en opgave på 30 sekunder, men det er sjældent godt, hvis vi skal arbejde længere tid med en sag. Når vi slapper af, flyder den samme energi rundt på alle områder i hjernen, og dermed udnytter vi bedre dens kapacitet.«
Og ja, det gælder for os allesammen:
»Vores hjerner er stort set ens. Alle mennesker kan lære at give sig lov til at få de her tanker,« siger Thomas Raab og forklarer, at man således sjældent kan styre, hvornår den gode idé kommer.
Det, der adskiller os fra hinanden, er vores evne til at gribe idéen, når hjernen foreslår den.
»Ofte vil idéen ikke være helt færdigstøbt, når den dukker op i hjernen. Og her er det vigtigt, at vi er klar til at følge op på den,« siger Thomas Raab
Om idéen bliver til noget, afhænger både af os selv og af vores omgivelser:
»Et miljø og en arbejdsplads, der tillader ufærdige tanker, vil ofte fostre flere gode idéer på længere sigt.«
Danskernes ulykke er, at det moderne arbejdsliv er alt andet end godt indrettet til kreativiteten, mener Thomas Raab:
»Hver gang jeg holder foredrag, kommer der folk op og siger, at det lyder da fantastisk, men sådan er moderne arbejdspladser sjældent indrettet. Her tror jeg, at man skal lære at gøre op med tanken om, at man laver dobbelt så meget arbejde på otte timer, som man gør på fire.«
Om Thomas Raab:
Uddannet magister i litteraturvidenskab med fokus på kognitionsforskning. Siden foredragsholder og samarbejde med dr. med. Peter Lund Madsen
Sådan bliver du kreativ:
Albert Gjedde, professor i medicinsk neurobiologi, Aarhus Universitet:
»Det gælder om at have tid til at kede sig i. Når vi føler os stressede, er det fordi vores hjerne ikke skaber noget selv, men blot reagerer på noget, som andre har skabt.«
Nancy Andreasen, hjerneforsker, University of Iowa, USA:
»Forestil dig dernæst, at du er en anden, eller at du er et andet sted i verden. Det frigør ressourcer i hjernen, som du ellers ikke kan få fat på.«