En vagt som handicaphjælper endte som et mareridt for Helle Lehmann, da hun sidste måned kørte en handicapbus for et ægtepar ned gennem Sydeuropa.

Helle Lehmann var eneste hjælper på turen og måtte derfor køre hele vejen selv.  Hun fortæller, at hun måtte kæmpe en lang kamp for at få sovepauser. Hun måtte ikke få eget værelse på hotellet, og blev henvist til en sofa, og det blev forventet, at hun var til rådighed 24 timer i døgnet for brugeren, der havde sin raske partner med på turen.

Helle Lehmann fik kun kun fire timers søvn de første 31 timer, hun kørte bilen. De fire timer måtte hun kæmpe for.

Helle Lehmann har valgt at fortælle sin historie, da hun mener, at det er vigtigt at sætte fokus på problemet med de handicappede, der ikke er deres arbejdsgiver-ansvar voksent.

”Jeg er meget glad for mit job som handicaphjælper, hvor jeg har arbejdet for mange dejlige mennesker. Men der er desværre nogle, som ikke evner at være arbejdsgiver. Og det synes jeg er vigtigt, at man får belyst og får en debat om,” siger Helle Lehmann.

Ikke enestående eksempel

Avisen.dk har den seneste tid fortalt om handicappede, der udnytter deres hjælpere, og som har svært ved at leve op til rollen som arbejdsgiver, som den nuværende konstruktion mellem handicappede og hjælpere lægger op til.

Handicaphjælpere er blevet bedt om at købe hash og har fungeret som private taxachauffør for de handicappedes venner. Læs her:

Handicaphjælpere tvunget til at købe hash

"Som at være tjenestepige i Matador"

Alt sammen episoder, som langt fra er enestående ifølge fagforbundet FOA, der organiserer mange af hjælperene, og forskeren Eva Munk-Madsen, der har skrevet en forskningsrapport om handicaphjælperes arbejdsmiljø.

Behov for tredje part

Sådan som ordningen er skruet sammen i dag, kan det være svært at sige fra for hjælperen, mener hun.

"Det kan være vanskeligt at svare igen og sige fra, for hjælperen vil gerne være på god fod med sin arbejdsgiver og undgå fyring," siger Eva Munk-Madsen.

Hun mener, at løsningen kan være at få en tredje part ind over, som eventuelt kan være kommunalt foranstaltet.

Det tilslutter Helle Lehmann sig:

”Jeg mener helt klart, at der bør være en tredje part tilknyttet denne ordning både på brugeren og hjælperens side."

Voldsomt og alt for mange timer

Der er heller ingen regler for, hvor mange timer en handicaphjælper må sidde bag rattet i en handicapbus.

Ifølge normale køre-hviletidsbestemmelser for busser, må chauffører maksimalt køre 10 timer i døgnet. Helle Lehmann kørte 31 timer i træk - kun afbrudt af fire timers søvn.

Uden at ville gå ind i den konkrete sag, betegner Steen Bundgaard, administerende direktør for Danske Busvognmænd, de mange timer på landevejen som "voldsomt" og "alt for mange timer."

Brugeren vil ikke kommentere

Avisen.dk har ringet til brugeren og partneren for at høre deres udlægning af turen ned gennem Sydeuropa.

Men partneren og brugeren har ikke ønsket til at udtale sig til Avisen.dk og henviser i stedet til vikarbureauet Activ Handiservice.

Bureauet ønsker heller ikke at udtale sig om den konkrete sag og vil hverken be- eller afkræfte Helle Lehmanns udlægning. De henviser til deres tavshedspligt.

Juridisk konsulent Hans-Peder Nielsen fra vikarbureauet siger dog helt generelt, at, når der er konflikter, går de ind i sagen, og det er helt normalt.
Desuden bekræfter han, at Helle Lehmann har været ansat hos dem.

”Helle Lehmann har været ansat hos os, og vi har intet at udsætte på hendes arbejde.”

Læs om Helle Lehmanns tur ned gennem Sydeuropa med sine arbejdsgivere: "De tilbød 500 kroner for min sovepause"

Læs også: Handicaphjælpere udsat for sexchikane