Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet lørdag den 16. juni 2007, kl. 00:00
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

Hey, hva med os ...

Det vil være håbløst at sende adopterede børn tilbage, skriver fem bloggere, der alle er adopterede fra Indien

Efter den seneste tids mediestorm omkring adoptioner fra Indien er vi en del adopterede, som har fulgt nøje med i debatten. Dog er vi uforstående over for, at vi som adopterede ikke høres.

Er det kun adoptivforældrene, som har en mening og holdning til det her? Hvad med os, vi har da også en mening og holdning, der burde høres i denne sag.

Uetisk

Vi er alle enige om, at denne debat er nødvendig, men hvis det skal være barnets tarv, skal det også være i barnets interesse.

Derfor skal det være på den adopteredes eget initiativ, hvis han eller hun ønsker nyttige informationer omkring adoptionen. Disse informationer må og skal ikke tilbageholdes. At sende et barn tilbage, som allerede har opholdt sig flere år i Danmark, et barn, der taler dansk og er opdraget af danske forældre, er både uetisk og kan umuligt være for barnets bedste.

Et eksempel:

Lad os antage, at lille Maria på otte år kom til Danmark, da hun var 14 måneder gammel. Det vil sige, hun har været her i Danmark i godt og vel syv år. Nu kommer det så frem i medierne, at hendes biologiske forældre vil gøre alt for at få hende tilbage, da de kun afleverede hende på et børnehjem i Indien for en periode. Og da de kom for at hente hende, var hun givet væk til adoption...

Er det så barnets tarv, at det eventuelt skulle hjemsendes til Indien efter syv år i Danmark? Nej, vel?

Hun går i en dansk skole, snakker dansk og har haft sin opvækst her i Danmark – hvis nogen virkelig overvejer at sende barnet tilbage, er det ikke at tænke på barnets tarv.

Tænk på alle de svigt, det lille barn har haft bare det første år af sit liv. Først blive afleveret på et børnehjem, væk fra mor og far, dernæst bo på børnehjem, som så videregiver barnet til bortadoption. Og der er lige endnu et svigt; barnet har jo knyttet sig til personalet på børnehjemmet.

Så kommer barnet til Danmark og får en familie med trygge og faste rammer. Og skal nu måske sendes tilbage til Indien, hvor barnet ikke kan for eksempel sproget, mens livet i Indien også er helt anderledes end her i Danmark – er det, hvad man vil byde os adoptivbørn?

Når sådanne ting kommer frem i søgelyset, flyver der millioner af tanker igennem vores – som adopteredes – hoveder.

Hvem er adoption for?

Vi finder det også bemærkelsesværdigt, at man nu vil kulegrave samtlige indiske adoptioner. Hvad med alle de andre lande, som Danmark formidler børn fra? Det er jo ikke noget, der kun gør sig gældende i Indien.

At dette – handel med børn – kommer frem i medierne nu, er ikke noget, der kommer bag på os. Og vi synes alle, det er både fælt og grimt, at sådan noget kan finde sted. Dertil kan man så spørge sig selv om, hvem adoption er for? Vi er ikke modstandere af adoption, men mener, at adoptionsbureauerne bærer et stort ansvar, hvis adoption på nogen måde skal virke med et godt eksempel fremover.

Dette indlæg er skrevet på vegne af: Valli, Casper, Marlene, Mette og Louisa, som alle er adopteret fra Indien og er medstiftere af foreningen: www.soulofindia.dk

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.