Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 4. feb. 2008, kl. 13:34
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
AppleMark
AppleMark ()

Her kan en storstrejke ramme

FOA har udsendt konfliktvarsel for 23.000 pædagogmedhjælpere, portører, parkeringsvagter og social- og sundhedsassistenter. Se hvor en storstrejke kan ramme.

Patienter på Nordsjællands Sygehus kan ikke blive flyttet i deres sygeseng, der bliver ingen parkeringsbøder på Frederiksberg, børnene i Hjørring må undvære deres pædagogmedhjælpere og de ældre på Langeland må undvære hjælp fra social- og sundhedspersonalet.

Det kan blive virkeligheden, hvis de offentligt ansatte i fagforeningen FOA - Fag og Arbejde - bliver ramt af en storstrejke.

FOA har peget på 23.000 medlemmer, der vil nedlægge arbejdet, hvis forhandlingsfællesskabet KTO ikke bliver enige med arbejdsgiverne om en ny overenskomst, hvor et af hovedkravene er en væsentligt højere løn.

- Forhandlingerne i KTO bevæger sig kun meget langsomt fremad, mens forhandlingerne mellem FOA og arbejdsgiver-modparterne er gået helt i stå. For hver dag, der går på denne måde, kommer vi tættere på en konflikt, siger forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen.

Ifølge ugebrevet Mandag Morgen har de andre organisationer i KTO indgået en aftale om, at FOA ikke kan nedlægge veto mod en samlet aftale, hvilket ville trække alle de offentligt ansatte med ud i en storkonflikt. I så tilfælde ville det blive FOA alene, der ender i en storstrejke.

Se her, hvilke arbejdspladser der kan blive ramt af strejke.

04.02-2008 | 14:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.02-2008 | 14:38 af egon legaard
Mon ikke nærmest det er politikerne, der tager patienter og ældre som "gidsler" ? Fagforbundene bruger  de midler, der står til deres rådighed.og det skal de naturligvis også. Regeringsindgreb ? Og hvad så, hvis de strejkende er ligeglade ?
 
04.02-2008 | 16:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
05.02-2008 | 07:10 af Peter Jespersen
Der er ikke råd til at sundheds og omsorgs medarbejdere kan få et par kroner ekstra i kassen - men det er intet problem at pumpe 9½mia ud til velhavendes privatforbrug.
05.02-2008 | 19:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.