Måske står der Hatesphere stinker . Måske står der Rock Hard Power Spray lyder af lort . Vi ved det ikke, men ikke desto mindre er hele den danske delegation beæret. Vi er landet i et smogindhyllet Beijing, i hotellobbyen ligger en bunke blade, og sandelig om ikke to af truppens orkestre har sneget sig ind på siderne med fine billeder og masser af skrifttegn i Kinas første og største (50.000 læsere) metalmagasin.
»Jep, I får lige en intro,« råber tourmanager fra Dansk Rock Samråd (ROSA), Martin Røen.
»Smadrer I noget, betaler I selv. Kommer I i fængsel, skal jeg gøre, hvad jeg kan, når jeg har tid og har fundet jer, og der kan let gå op til en uge. Og husk ¿ der er censur hernede. Ingen fuck -ord på scenen. Ingen snak om politik.«
»Ja, men vi har en sang, hvor der bliver sunget fuck 38 gange,« indvender Rock Hards manager, Thomas Nordquist, til stor moro for rejseselskabet.
»O.K. Men så husk, at hernede er det stadig sejt at sige rock you ,« returnerer Martin Røen.
Den danske Kina-pioner har trods alt fået 100.000 støttekroner med på årets fire-dages MIDI-festival, der hernede går under betegnelsen Kinas Woodstock , og som han fortsætter:
»Prøv at komme til tiden. Det er vigtigt ikke at fucke fuldstændigt op. Kulturministeriet er med i det her, og vi er sådan lidt Danmarksagtige hernede.«
Uffe & Jette i rum 666
Alle nikker. Selvom de fleste tvivler på, at de 1,3 milliarder beboere her i kinamandens land overhovedet har hørt om Danmark. Vi er på (billigt) firestjernet hotel i hovedstadens nordvest-kvarter, helt derude, hvor ingen taler engelsk, og gadenavne står på kinesisk. Man er med andre ord fuldstændig lost in Beijing, hvis ikke man følger trop, når Martin Røen (der har gået til kinesisk på aftenskole) trasker på restaurant. Vi får et privat rum, hvor der står nummer 666 på døren, og for første gang siden afgangen fra Københavns Lufthavn 12 timer før, er der glædesudråb fra dødsmetal-lejren.
Hatesphere-gutterne er trods frygtindgydende tatoveringer og headbanger-hår af den stille og rolige slags, der til at begynde med ikke siger mere end højst nødvendigt. Dog diskuterer de en del, hvem de to hiphoppere på touren egentlig er.
»Er det der virkelig Ufo Yepha,« lyder det fra gruppen, der hurtigt omdøber Op med håret -hitduoen til Uffe og Jette for resten af turen. Det tager de to rappere pænt.
»Jeg skal have en wok med hønsefødder og hundekød,« gjalder Frederik Valentin fra Rock Hard Power Spray, da han lettere forsinket finder selskabet øverst i restauranten.
»Ja, det var så her, jeg holdt konfirmand-fest,« opfølger hans kollega Mattias Hundebøll, mens lokale retter a la skildpadder (med skjold) i fad, syltede lotusblomster, en kødstuvning formet som en hashbon og 30 andre chilikrydrede pindemadder fylder bordet. Efter en time er stedet tørlagt for øl, mad er der masser af.
Akklimatiseringen er just startet. Den lokale humle har alle indledningsvis taget til sig. Værre står det til med morgendagens forbud mod at drage på festival og på forhånd vide, at man ikke må råbe uartigheder. Det er et stort samtaleemne, også selvom man måske slet ikke havde tænkt sig at råbe hverken Free Tibet eller Fuck You . Men som Mattias Hundebøll løser det i sin rock¿n¿roll-optik.
»Vi råber sgu da bare knep i stedet for.«