Der har været meget snak om Team Saxo Bank-Sungard hold, siden det i sommer kom frem, at brødrene Schleck ikke ville fortsætte, og at Tour de France-vinderen, Alberto Contador, ville glide ind som erstatning.
Siden har dopingspøgelset svævet over hoved på vinderen, som er mistænkt for at bruge ulovlige stoffer under sommerens tour. Men når næste års hold på søndag samles til 14 dages "rystesammentur" på Fuerteventura, er Contador blandt deltagerne.
"Jeg synes, det er vigtigt i den her sag, at vi alle husker på, at Alberto Contador er uskyldig, indtil der er faldet en dom, der siger noget andet. Det giver UCI meget klart udtryk for, og det synes jeg, vi alle bør respektere," siger Bjarne Riis, og fortsætter:
"Vi bliver nødt til at være fair og ordentlige. Vi har også mødtes med UCI, og de har forsikret os om, at der ingen problemer er i, at Alberto Contador er med på vores teambuilding-tur."
Her han du se navnene på de 25 Team Saxo Bank-Sungard-ryttere:
Juan José Haedo (Argentina)
Lucas Sebastian Haedo (Argentina)
Richie Porte (Australien)
David Tanner (Australien)
Baden Cooke (Australien)
Nick Nuyens (Belgien)
Michael Mørkøv (Danmark)
Kasper Klostergaard (Danmark)
Mads Christensen (Danmark)
Brian Vandborg (Danmark)
André Steensen (Danmark)
Jonas Aaen (Danmark)
Chris Anker Sørensen (Danmark)
Nicki Sørensen (Danmark)
Matteo Tosatto (Italien)
Manuele Boaro (Italien)
Laurent Didier (Luxembourg)
Jaroslaw Marycz (Polen)
Alberto Contador (Spanien)
Benjamin Noval (Spanien)
Daniel Navarro (Spanien)
Jesus Hernandez (Spanien)
Jonathan Bellis (Storbritannien)
Gustav Larsson (Sverige)
Volodimir Gustov (Ukraine)