Der bliver heller ikke meget i lønningsposen til den halve million ansatte i kommunerne. Det er resultatet af de centrale forhandlinger om en ny overenskomst i kommunerne.
I alt får de kommunalt ansatte omkring 2,16 procent i lønstigninger de næste to år.
Der bliver 1,97 i generelle lønstigninger over de næste to år.
Derfra trækker reguleringsordningen omkring 0,06 procent. Reguleringsordningen binder lønne i det offentlige sammen med lønudviklingen i den private sektor.
Til gengæld er der sat 0,25 procent af til organisationsforhandlingerne i næste uge, hvor de enkelte fagforeninger selv forhandler om at fordele midlerne. For eksempel til pension, løn eller efteruddannelse.
Overenskomstforhandlinger er sluttet efter omkring 27 timers forhandlinger KTO, forhandlings-sammmenslutningen for de kommunalt ansatte, og Kommunernes Landsforening, KL.
De kommunalt ansatte får alligevel råd til mere i indkøbsvognen end deres kolleger i staten, der sidste weekend kom ud med 1,1 procent på to år plus 0,5 procent om året til lokale forhandlinger.
Opdateret 16:32
Forventede prisstigninger:
2013: 1,5 procent
2014: 1,6 procent
Kilde: Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og indenrigsministeriet, december 2012