Vold, voldtægt og angreb på pigeskoler er hverdagskost i flere lande på den liste, som udviklingsorganisationen Care har udarbejdet i anledning af kvindernes internationale kampdag.
Det er Cares norske afdeling, at har rangordnet verdens værste lande at være kvinde i.
1) Afghanistan - her blev der i 2009 indført en lov som accepterer barnebrude og legaliserer voldtægt i ægteskabet. Loven slår også fast, at kvinder skal have tilladelse fra ægtemand eller far for at kunne arbejde eller tage en uddannelse. Pigeskoler oplever i stod udstrækning angreb.
2) Somalia - piger i Somalia bliver giftet bort som meget unge. Det skønnes at 98 procent af kvinderne er omskåret. Det mest barke indgreb, hvor både klitoris og skamlæber fjernes, er ulovligt. Men loven bliver ikke håndhævet.
3) Congo - hver dag bliver 36 kvinder voldtaget i Congo. Halvdelen af dem er piger mellem 10 og 17 år. Voldtægt bruges som en taktisk del af krigen i landet for at terrorisere og skabe frygt i befolkningen. De voldtagne piger og kvinder bliver ofte stigmatiseret og forvist fra landsbyerne.
4) Sierra Leone - da borgerkrigen i Sierra Leone var slut i 2002 var 90 procent af de unge kvinder blevet hiv-smittet. Ikke mindst fordi, de militære grupper havde brugt voldtægt som våben i krigen.
5) Niger - 62 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Tre ud af fire kvinder giftes bort, før de fylder 18 år. En ud af syv kvinder dør under graviditet, fødsel eller under en illegal abort.
6) Yemen - kvinder må ikke forlade huset uden tilladelse fra en mandlig slægtning. De bliver ofte arresteret på gaden, selv om de har tilladelse til at være der. 71 procent af kvinderne er analfabeter.
7) Bangladesh - kvinder har få rettigheder i samfundet, juridisk, politisk og socialt. Landet ligger nederst på FN's liste over ulighed mellem mænd og kvinders politiske deltagelse og indflydelse.
8) Mali - mens drengene går i skole holder forældrene pigerne hjemme. Pigerne laver i stedet husarbejde og passer yngre søskende. 25 procent af pigerne giftes væk, før de fylder 15 år. Det fører til høj dødelighed blandt vordende mødre, fordi de ofte ikke er færdigudviklede, før de skal føde.
9) Burkina Faso - unge piger mellem 15 og 24 år har otte gange så stor chance som mænd i samme alder for at blive hiv-smittet. Mange kvinder er gift med mænd som arbejder langt væk hjemmefra. De benytter sig af prostituerede, når de er væk, og smitter deres hustruer, når de kommer hjem.
19) Guinea-Bissau - omkring halvdelen af kvinderne her er blevet omskåret, mens de er mellem seks og 14 år gamle. Mange af dem får problemer, når de skal føde børn.