Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Henry sikrer Arsenal sejr i overtiden

Start et spil på Spigo.dk
Spil

The Gunners vinder 1-2 over Sunderland. Bendtner så hele kampen fra tribunen, da en spillede legende slog til.

11. feb. 2012 kl. 17:56 Jonas Sahl
Arsenals Thierry Henry beder til de højere magter inden eftermiddagens opgør mod Sunderland.
Arsenals Thierry Henry beder til de højere magter inden eftermiddagens opgør mod Sunderland. Foto: Scott Heppell / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jonas Sahl

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

På en elendig bane på Stadium of Light viste Arsenal-legenden Thierry Henry, at han stadig kan sit håndværk.

I kampen mellem Sunderland og Arsenal lignede det længe en pointdeling, men i overtiden satte franskmanden flyvende indersiden på et indlæg fra Andrei Arshavin og sikrede sin hjerteklub tre vigtige point i en svær udekamp.

Sunderland, der stadig er uden Nicklas Bendtner, som i denne uge genoptog træningen, bragte sig eller foran sent i kampen.

Efter 70 minutter kastede den tyske midterforsvarer Per Mertesacker med bolden for sine fødder sig til jorden i smerte.

Det udnyttede James McClean lynsnart. Efter et par træk ned mod målet sparkede han køligt bolden i det lange hjørne.

Hvad der skete med tyskeren vil de kommende dage vise, men det lignede umiddelbart, en alvorlig skade i akillessenen.

Læs også: Fansene har stemt: Schmeichel nummer to

Føringen holdt dog kun knap fire minutter. Aron Ramsey sparkede udligningen ind via begge stolper på et fladt langskud.

Og i overtiden sikrede Henry altså udeholdet alle tre point.

I Liverpool tabte Chelsea samtidig 2-0 til Everton, bl.a. på en scoring af hjemvendte Steven Pienaar.

Med sejren vinder Arsenal ind på Chelsea og Newcastle i kampen om den vigtige fjerdeplads i Premier League.

I aftenens sidste opgør i det bedste engelske række tager Tottenham imod netop Newcastle.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites