"Han var godt nok vildt god sex".

Den sætning eller andre om intime detaljer fra dine kollegers privatliv kan du godt risikere at høre på de fleste arbejdspladser.

"Jeg får 29.600 kroner om måneden. Hvad får du?" Den sætning vil du til gengæld næsten aldrig høre.

Vi er mere private omkring vores løn end om vores sexliv, og det er en af forklaringerne på, at der bliver ført meget få sager herhjemme om ulige løn.

Ifølge Ligebehandlingsnævnets årsrapport har nævnet kun afgjort to sager om lønforskelle mellem kvinder og mænd i hele 2010. Det er til trods for, at ligeløn hyppigt diskuteres offentligt.

Ifølge årsrapporten er en af forklaringerne på de få sager netop vores hemmelighedskræmmeri, når det gælder løn. Det er svært at klage over en lønforskel, når man ikke er klar over, at den findes, konstaterer nævnet.

Pinligt med lav løn

Det genkender Pernille Tanggaard Andersen fra Syddansk Universitet, hvor hun forsker i lønforhold.

"Vi er meget tilbageholdende med at diskutere løn, det er noget af det mest private, vi har. Hvis vi har en lavere løn end kollegaen, vil vi opfatte det pinligt og som om, at vi er mindre værd, for vi måler os på lønnen," siger hun.

"Hvis vi har en høj løn, kan der gå noget jantelov i den, så vi bliver lidt flove over det også. Og da vi samtidig har en hyggenygge-kultur på arbejdspladsen, vil vi ikke ødelægge den gode stemning ved at diskutere løn," tilføjer Pernille Tanggaard Andersen.

Arbejdsgiveren vinder

Men det er faktisk kun arbejdsgiveren, der har noget at vinde på den tilbageholdenhed, siger næstformand i HK Mette Kindberg.

"Det er veldokumenteret, at der er en forskel på mænds og kvinders løn, som ikke kan forklares på nogen rationel måde. Det viser alle undersøgelser. Så når der føres så få sager, handler det om, at vi mangler redskaber til at opdage forskellene, fordi vi er så lukkede om løn. Vi vil jo hellere fortælle, at vores barn skal have psykologhjælp end diskutere privatøkonomi," siger hun.

HK opfordrer de enkelte medarbejdere til at diskutere lønnen åbent i stedet for at være nervøse for det.

"Hvis du tjener mindre end en kollega, kan der være en god grund til det, men det kan også være, at kollegaen bare har bedt om mere i løn. Hvis du bliver opmærksom på forskellen, kan du gå til din arbejdsgiver og spørge, hvad der skal til, for at du får samme løn," siger Mette Kindberg.

"Du kan også tage sagen op med din tillidsrepræsentant eller fagforening," tilføjer hun.

Bedre statistik

Mette Kindberg mener imidlertid, at regeringen burde gøre mere for at få lønforskellene frem. Der mangler statistik på området, siger hun.

"Det er kun få arbejdsgivere, der er tvunget til at fremlægge statistikker for lønninger, og derfor er der god mulighed for at skjule forskelle. Vi skal have bedre værktøjer. Som det er nu, svarer det til at sætte en hastighedsgrænse på 60 km/t uden at kontrollere, om den bliver overholdt," siger hun.

Også Pernille Tanggaard Andersen mener, at et krav om kønsopdelte lønstatistikker ville være en hjælp.

"I dag er det frivilligt for arbejdspladserne at fremlægge dem. Gør man det tvunget, bliver der en mulighed for at opdage eventuelle skævheder," siger hun.

Arbejdsgivere: Det er privat

I Dansk Arbejdsgiverforening er chefkonsulent Lise E. Bardenfleth ikke glad for tanken om tvungen statistik.

"Det er helt korrekt, at vi nødig taler om vores løn og private økonomi. Skal statistikken være tvunget, vil der være en masse små arbejdspladser, hvor det vil være tydeligt, hvem der tjener hvad, og det bryder så den enkeltes private sfære," siger hun.

Ifølge Lise E. Bardenfleth kan de få sager skyldes, at vi i virkeligheden ikke er så optaget af spørgsmålet på den enkelte arbejdsplads.

"Det er ikke arbejdsgiverens opgave at tvinge de ansatte til at tale løn," siger hun.