Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Helle T: Jeg havde glædet mig til duellen med Fogh

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Helle Thorning-Schmidt (S) undrer sig over, hvorfor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kun vil møde hende uden publikum.

27. okt. 2007 kl. 10:00 Knud Brix
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Knud Brix
2006 Politisk reporter på Nyhedsavisen

2006 Uddannet på Journalisthøjskolen

2005 Praktik på Jyllands-Posten, Christianborg.

2004 Praktik på Jyllands-Postens Københavnsredaktion.

2004 Praktik i Bangkok, Thailand for nyhedsbureauet Scand-M...

Det hele var klar. De unge løver fra Venstres Ungdom (VU) havde trommet 300 mennesker sammen. Deres rivaler i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) var også klar til valgkampens helt store politiske brag – en direkte duel mellem Helle Thorning-Schmidt (S) og Anders Fogh Rasmussen (V) i Horsens 1. november.

Men mindre end en uge inden topmødet blev alle planer droppet. Venstre meddelte TV 2, at Fogh ikke ville møde Thorning foran et publikum. Den udmelding skuffer både i VU og DSU og undrer samtidig Helle Thorning-Schmidt.

»Jeg ved ikke, hvorfor Fogh ikke har lyst til at møde mig, det må du spørge ham om. Men jeg havde fået klart indtryk af, at jeg skulle til topmøde i Horsens for fuld musik. Derfor ærgrer det mig da, at det nu bliver uden publikum,« siger Helle Thorning-Schmidt til Nyhedsavisen.

TV 2 havde klar aftale

Hans Peter Blicher, der er redaktionschef på TV 2 Nyhederne og ansvarlig for at planlægge mødet mellem de to politikere, bekræfter, at det oprindelig var TV 2 s planer at holde arrangementet i Horsens. Og at 600 unge fra de to partiers ungdomsorganisationer var inviteret.

»Vi havde en klar aftale med Venstre om topmødet, og vi haft en forståelse af, at fysiske rammer var uproblematiske. Men det viste sig så, at det åbenbart var et problem med de mange tilskuere,« siger han.

Heller ikke et arrangement på Kvægtorvet med 150 tilskuere ville Venstre være med til, og derfor bliver tv-duellen på torsdag nu kun med statsministerkandidaterne og en tv-vært.

»Det vigtigste for os er, at vi kan præsentere seerne for en duel mellem valgets to hovedpersoner. Ikke hvordan det foregår,« siger Hans Peter Blicher fra TV 2.

Lugter af bangebuks

Det har ikke været muligt at få en forklaring fra statsministeren, men Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen forklarer:

»Nu vil vi i endnu højere grad have fokus på indholdet og diskussionen mellem de to. Og ikke det cirkus det ellers kan være.«

Den køber chefredaktør for SE & HØR Henrik Qvortrup dog ikke. Han vurderer, at Fogh frygter Helle Thorning-Schmidts evner som debattør foran et publikum. Samtidig vurderer han, at sagen kan skade vælgernes opfattelse af Fogh.

»Det lugter jo lidt af bangebuks. Statsministeren er bedst til at optræde i statmands-rammer og ikke ude blandt befolkningen. Det er helt klart ikke det signal, Venstre ønsker at få sendt ud,« siger Henrik Qvortrup.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
27.10-2007 | 10:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.10-2007 | 11:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.10-2007 | 11:35 af steffeng40
Heldigvis for os bøsser er der vist for én gangs skyld ikke noget at komme efter. ;-)

Men måske queerforskerne skulle tage ham under mikroskopet, for at vi kan være helt sikre.
 
27.10-2007 | 11:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.10-2007 | 12:08 af Peter Jespersen
@atj-øsedreng-uhh

Ja ulandshjælpen må financiere en del, f.eks den klima-kamp som VOK pludselig kastede sig ud i her fornyligt. Ligeledes blev en del ulandsgæld trukket fra denne kasse.

@steffeng40

Mon ikke meningsmålinger er den bestemmende faktor.
 
27.10-2007 | 12:43 af Peter Hansen
Strangelove

Du har da helt ret. Ingen har nogensinde beskyldt Fogh for at gå med duller. Ingen har nogensinde beskyldt ham for at være til den slags. Nej nej - stop den form for bagvaskelse. Duller - det er jo hunkøn.
 
27.10-2007 | 12:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.10-2007 | 12:48 af Peter Hansen
Men naturligvis har Fogh jo også set meningsmålingerne.

Naturligvis bekymrer det ham da, at han skulle optræde foran et publikum som manden der var på vej til sin 4. fiasko i træk.

Naturligvis ved han, at med spørgsmål fra et publikum kan han ikke styre hvilke emner der skal tages stilling.

Naturligvis er han ved at se, at han igen har lavet en hel fejlagtig plan for denne valgkamp.

Og tænk sig, få dage inde i valgkampen er han ved at føle sig truet til at gå ud og føre skrækkampagne mod sine nye venner fra NA.

Herfra skal der lyde et stort tak til dem der fik ham overbevist om at dette tidspunkt var det helt rigtige til at udskrive valg.
 
27.10-2007 | 12:49 af steffeng40
Peter Hansen, du må altså godt være lidt mere subtil, hvis du vil være morsom.
 
27.10-2007 | 15:12 af Peter Hansen
Steffeng40

Du må have misforstået mig. Jeg ønsker skam ikke at være morsom.

Hertil er spørgsmålet om at afdække Foghs fiduser da alt for alvorligt. Vi skal af med hans kynisme i dansk politik.

Det eneste som er rigtigt morsomt, det er da at se VKOs dødskamp. Og den vil jeg skam ikke forsøge at ødelægge noget for.
 
27.10-2007 | 16:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.10-2007 | 17:13 af Rojser
Jeg forstår godt, at du havde glædet dig, Helle! Du havde jo kørt den gamle på røv og albuer ud af hallen... (Han ville jo ikke kunne konsultere sine spindoktorer under en sådan debat...)
 
27.10-2007 | 10:26 af Lars Nielsen
Statsministeren går ikke med duller, han er en gift mand.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites