Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hella ude men fortsætter med dansepartner

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Hella Joof og Tobias forlod dansekonkurrencen fredag aften.

7. okt. 2011 kl. 22:59 (opdateret kl. 23:23) Kristoffer Gravgaard
Hella Joof tog aftenens fiaskoresultat i strakt arm. Her smiler hun under sidste fredags show.
Hella Joof tog aftenens fiaskoresultat i strakt arm. Her smiler hun under sidste fredags show. Foto: Mogens Flindt / POLFOTO
Del på Facebook

Fredag aften var sidste danseaften for den lune komiker Hella Joof, der sammen med sin svenske dansepartner Tobias måtte forlade dansegulvet for sidste gang i programmet Vild med Dans.

"Det var noget værre noget," sagde Joof efter dansen, mens hendes dansepartner på svensk fortalte backstage-seerne, at det var "noget værre noget lort".

De to var dog fulde af godt humør trods det dårlige resultat. Næste fredag skulle de have danset tango i konkurrencen. Men det bliver der ikke noget af.

I stedet skal de to danseglade konkurrencedeltagere nu til Argentina og danse tango i selve Buenos Aires.

Tobias forsøgte efter konkurrencen at dele fiaskoen. Men her brød Hella Joof ind.

"Den tager jeg på min kappe," sagde hun.

Hella og Tobias fik 22 point i konkurrencen, mens aftenens pointvinder var Nicolaj Kopernikus og Viktoria Franova, der scorede 33 point, og fik et ni-tal i rumba.

Foto: Se tango-trusser og samba-sko i øjenhøjde

Sophie Fjellvang-Sølling og Silas Holst kom også godt af sted med 31 point.

Også Tommy Kenter fik en fin danseaften med 28 point. Det nåede bokser Patrick Nielsen med partner også op på.

Kultur- og fritids borgmester i København, Pia Allerslev, var med sin nye dansepartner kun i stand til at score 19 point.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
08.10-2011 | 17:28 af Kristian Mortensen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
08.10-2011 | 17:29 af Kristian Mortensen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
08.10-2011 | 17:49 af Lottomunken 1977 ....
Kommentar er blevet slettet.
 
 
09.10-2011 | 15:24 af Bjarne M Hanssen
Der sidder et såkaldt dommerpanel som har deres egen latterlige opfattelse af disse mennesker der kun har haft 8 dage til at lære dansen og så sidder disse såkaldte dommere og nedgør disse dansere, det er groft og frækt og det er langt under nulpunktet at høre "Fedtkrukken Jens Werner" nedgøre et voksent menneske som har gjort alt hvad den samme Fedtkrukke fortalte vedkommmende ugen før.
Det er en hæslig oplevelse at disse såkaldte dommere nedgøre andre dygtige mennesker.

Hvad med om vi fik mulighed for at se disse "dommere"danse Slowfox, quickstep, Engelsk Vals og en Tango som slutdans og så skal " Damarks modigste dansere" være dommere og senere skal seerne bedømme med at sende deres s m s så man kan finde en vinder blandt disse " mærkelige nedgørende dommere" der tror de er noget ved musikken, hvilket jeg betvivler i meget høj grad!!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites