Det er en hundedyr hobby. Alligevel er antallet af danskere, der kan flyve en helikopter på ukommerciel basis fordoblet de seneste tre år.

Det viser en sammentælling, som Statens Luftfartsvæsen har foretaget for Newspaq.

I 2007 havde 72 danskere certifikat til at flyve en helikopter. I marts var tallet på 139.

Det koster som regel omkring 140.000 kroner at få et helikoptercertifikat - og dertil kommer årlige udgifter til at forny det og naturligvis til at flyve. Det gør det til en meget dyr hobby.

"Der er især to store grupper, der får certifikat. Den ene er forretningsfolk, der vil have muligheden for at komme hurtigt fra A til B. Den anden er alle dem, der i virkeligheden drømmer om at blive professionelle piloter," siger Susanne Lastein, direktør og pilot i Bel Air, der også uddanner danskere i privat helikopter-flyvning.

Men selvom det er dyrt, så bliver helikopter-certifikaterne rent faktisk brugt. Ellers kan de nemlig ikke fornys, oplyser Tina Larsen fra Statens Luftfartsvæsen.

"Det er især tidsbesparelsen, der tiltaler mange forretningsmænd. Vi har for eksempel en kunde, der er forretningsmand, og som ofte flyver mellem Århus og København. Det sparer ham for en halv dag i transport hver gang. Derfor kan det godt svare sig for ham," fortæller Susanne Lastein.

"Hvis du skal lære at flyve en helikopter, og måske skal have en selv - så skal du have råd til det. Det er jo ikke en billig maskine at have stående, og heller ikke at bruge. Derfor skal man være ved muffen og skal også have et behov for at flyve, for at kaste sig ud i det," siger Jan Knudsen fra Heliflight.dk, der ligesom Bel Air uddanner danskere i helikopterflyvning.

Han fortæller, at antallet af nye helikoptercertifikater for alvor tog fart umiddelbart før krisen ramte Danmark. Siden har det ligget stille - og men nu er antallet af henvendelserne til skolerne igen stigende.

Prisen for en ny helikopter starter på 870.000 kroner, og det kan snildt koste 1000 kroner i timen at holde den i luften. Desuden skal den på værksted til kontrol hver gang, at man har fløjet 50 timer i den, og dertil kommer en række større service-eftersyn.

Alligevel har omkring 55 danskere valgt at købe en helikopter til privat brug, viser en gennemgang af de danske helikopter-indregistreringer, som Newspaq har foretaget.

Hovedparten af de private helikoptere er indregistreret af firmaer, hvoraf mange dog ikke ser ud til at have en direkte forretningsmæssig begrundelse for at have en helikopter. Blandt ejerne af helikoptere kan da også spottes flere nuværende ejendomsmatatorer - eller deres tidligere kollegers konkurs-advokater.

Det er dog ikke kun de nyrige matadorer, der nu er knækket i krisen, der har båret helikopterbølgen, lyder det fra skolerne.

"Det er alle mulige mennesker, der tog certifikatet. For de fleste tror jeg, at det var mennesker, der har arbejdet hårdt i mange år, og som nu ville udleve deres drømme," siger Jan Knudsen.