Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hele verden hylder Rommedahl

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Den danske sejr på 2-1 over Cameroun i aftes har givet genlyd verden over. Dennis Rommedahls navn går - selvfølgelig - igen og igen.

20. juni 2010 kl. 10:21 Daniel Ehnhuus og Oliver Batchelor
Dennis Rommedahl lagde op til Nicklas Bendtners mål og scorede selv det afgørende mål til 2-1.
Dennis Rommedahl lagde op til Nicklas Bendtners mål og scorede selv det afgørende mål til 2-1. Foto: Claus Bech / Scanpix
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Daniel Ehnhuus

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Oliver Batchelor

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

De danske VM-spillere kan med god samvittighed smække skankerne op på bordet, læne sig tilbage i stolen og åbne alverdens sportsaviser.

Det er dagen derpå, hvor Danmark spillede sig ind i VM med en sejr på 2-1 over Cameroun.

Og hvis de danske landsholdsspillere læser udenlandske medier i dag, så vil de kunne læse sig til en masse ros. Og det er især Dennis Rommedahl, der høster de mange pæne ord.

"Danmark vandt takket være den danske fløjspiller, Dennis Rommedahl, der med en inspirerende indsats lagde op til det første mål og scorede det andet," skriver CNN.

Den amerikanske sportskanal ESPN er enige og gør den hurtige dansker til kampens bedste.

Skysports roser Simon Kjær for hans lange aflevering til Rommedahl, der førte til 1-1 målet og kalder det kampens detalje.

I den texanske avis San Antonio Express lyder overskriften: 'World Cup moment: Rommedahl rolls.'

Men der er såmænd også roser fra vore svenske naboer

"Det her må være VM's flotteste aflevering," skriver den svenske avis, Expressen.

Danmark spiller deres næste kampe på torsdag, hvor der står Japan på programmet. En kamp som Danmark er tvunget til at vinde for at gå videre til ottendedelsfinalerne.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites