De fleste ville nok ville nok være løbet, til hjertet sad i halsen, og benene ikke kunne mere.
Men den 13-årige dreng Walter Eikrem fra Rakkestad kommune i Norge er gjort af et særligt stof, som fik ham til at tage kampen op mod fire ulve i nærheden af hans hjem.
Ikke med kæppe eller snebolde. Men med rå lyd. Det skriver den norske netavis VG.
"Jeg tog min mobiltelefon op, skruede over på den mest støjende heavy metal-musik, jeg havde, for fuld udblæsning og gik mod dem. Så flyttede de sig," fortæller Eikrem til avisen.
Ulvene skal angiveligt være blevet tilpas generet af pigtrådstonerne til at flytte sig.
Walter Eikrem viftede samtidig med hænderne og gjorde store armbevægelser, præcis som hans mor har lært ham.
Det tyske magasin Der Spiegel oplyser, at det var sangen "Overcome" af det amerikanske rockband Creed, som drengen spillede på sin mobil.
Kilde: VG