Turkan Daminovski har frekventeret københavnske pølsevogne minimum tre gange om ugen, siden han begyndte som taxachauffør i 1990.

»Der er for mange mennesker på shawarmastederne, og det tager for lang tid. McDonald s og Burger King er papmad, og 7-eleven serverer pølser uden det ordentlige tilbehør. Nej, en pølsevogn er en pølsevogn,« slår den 39-årige makedoner fast, mens vi i hans taxi er på vej mod Harry s Place på Nordre Fasanvej.

Blandt pølsekendere er der bred enighed om, at en Børgepølse med krudt (hjemmelavet dyppelse, red.) hos Harry s Place er det tætteste, man kommer en religiøs oplevelse med svinekød i København.

Et fyrtårn

I flere år er skuret på Nordre Fasanvej blevet kåret til byens bedste pølsevogn og for flere år siden afslørede daværende statsministerfrue Lone Dybkjær, at når hun og Poul skulle have det lidt hyggeligt, så tog de et smut på Harry s Place . Stille og roligt er stedet blevet et fyrtårn i den folkelige udgave af den københavnske gastronomiske verden, uden nævneværdig konkurrence fra de traditionelle pølsevogne, der langer metervarer over disken. Men nu er en udfordrer dukket op på scenen. Fra en lille, rød vogn sælger Michael Warmus hjemmelavede kvalitetspølser fra en veletableret herningensisk slagter. Vi hyrede Turkan Daminovski til at vurdere, om Go mæt -vognen på Fisketorvet kan konkurrere med Harry s Place.

Brækker sig

Turkan spiser som regel på Harry s Place om aftenen med kollegerne, fordi det kniber med parkeringspladserne i dagtimerne.

Rutineret bestiller han en Børge med krudt og en Cocio, og tilfredsheden lyser ud af chaufføren fra første bid. På Harry s Place kan man også få en frikadellesandwich, men det er pølser, de mange frokostkunder råber efter.

Tilbage i taxaen på vej mod Fisketorvet levner Turkan ikke udfordreren mange chancer på forhånd.

»Der var rent hos Harry, servicen var førsteklasses, og det var en fantastisk god pølse. Men det, der er prikken over i et, er krudten,« siger Turkan om den navnkundige dyppelse. Opskriften er hemmelig, men der er tydelige noter af ketchup, karry, rå løg og chili i den rustikke blanding.

Mens vinduet rulles ned i taxaen, og tobaksrøg blandes med lun forårsluft, fræser vi mod Fisketorvet. Turkan er moderne muslim, som han siger. Ingen andre i hans familie spiser svinekød og da slet ikke i de mængder, som Turkan sætter til livs hver uge.

»Mine drenge på 16 og 18 år brækker sig af svindekød, og min far siger, at jeg må spise det ude, men ikke tage det med hjem,« fortæller pølseeksperten, der som regel snupper en flæskestegssandwich, når pølserne kalder på afveksling.

I modsætning til Harrys Place tilbyder udfordreren Go mæt variation. En almindelig frankfurter, en bratwurst og en månedens pølse placeres på Turkans pølsebakke. Dertil udelukkende præfabrikerede dyppelser.

Turkan spørger interesseret ind til specielt pølseskindet og smiler venligt til ekspedienten, der fortæller om røgelse som konservering og de forskellige urter i månedens pølse.

Brødet smuldrede

Men taxachaufføren er nådesløs i sin kritik.

»Jeg kunne sagtens have spist en Børge mere hos Harry s Place, men de her pølser gjorde mig tung i maven. Skindet var så sejt, at jeg næsten ikke kunne bide igennem det. Jeg har smagt hjemmelavede pølser, og det kunne de her pølser ikke leve op til. Brødet smuldrede for meget, og jeg synes ikke, det er god hygiejne at varme brødet på grillen sammen med pølserne. Jeg vil hellere på en almindelig pølsevogn end spise her igen,« lyder vurderingen fra en skuffet Turkan, der konkluderer:

»Harry s Place er stadig nummer et.«