Udviklingshjælp er blevet Kinas adgangsbillet til fjerne egne af kloden og ikke mindst natur-ressourcer, der kan være med til at fylde den asiatiske vækstkomets bundløse behov for råvarer. Modsat andre landes mere u-egennyttige bistand kommer Kinas hjælp vedhæftet betingelser.
Gang på gang lyder i den internationale debat, at Kina er i færd med at opkøbe Afrika og andre lande med ikke-udviklede råvarer. En ny opgørelse over Kinas udviklingshjælp viser en vækst fra 1,7 milliarder dollars om året i 2001 til 189,3 milliarder ti år senere.
Disse store beløb er lån og ikke i klassisk bistand i form af en foræringer.
Tre procent
Charles Wolf Jr., chefanalytiker i international økonomi for the RAND Corp, professor ved Pardee RAND Graduate School og seniorresearcher ved konservative Hoover Institution på Stanford University offentliggør i the Wall Street Journal en kronik, der viser, at kommunistiske Kina er mere kapitalistisk end kapitalisterne.
Wolf og to andre forskere har i to år analyseret på Kinas international aktiviteter og er nået frem til et resultat på 671 milliarder dollars anbragt i 93 emerging (såkaldt nye) økonomier. I 2011 steg det årlige beløb til 3 procent af landets officielle nationalprodukt og det dobbelte af forsvarsbudgettet.
Bundet til råvarer
Over 80 procent af Kinas bistand til andre lande er bundet til udvikling af naturressourcer sekundært til bygning af infrastruktur. Bistanden forudsætter eksport af råvarer som kul, olie og gas plus metaller til Kina. Profitten bliver deponeret i kinesiske banker, hvorfra renter og afdrag hentes.
De kinesiske lån koster 3 procent i renter, og efter en 5 års henstand skal afdragene falde over 15 år. Modtagere er typisk afrikanske og sydamerikanske lande. Modtagerne i Afrika er Nigeria og Ghana; i Syadamerika er aftalerne flest med Venezuela, Brasilien og Argentina samt i Asien Indonesien, Thailand og Malaysia.
Virkeligheden
Udover de åbenlyse fordele for Kina i at få leverancer af vigtige råvarer er der flere andre sider af landets udviklingshjælp. Modtagerlandene skal acceptere ret brutal udvikling af deres ressourcer med vedhæftede miljøskader, de skal være vært for tusinder af kinesiske arbejdere, der skal drive projekterne samt de medfølgende konflikter.
Forskerne fra USA mener, at under hensyntagen til Kina økonomiske opbremsning, byrden af forurening og urbanisering, modernisering af militæret og en aldrende befolkning, vil størrelsen af udviklingshjælpen blive noget reduceret og have skrappere betingelser.
Amerikanerne mener, at Kina måske vil fortryde deres fremfærd senere.