Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Har du set de to, der jagtes for dødsvold?

Start et spil på Spigo.dk
Spil

To mænd er som sunket i jorden, efter de tæskede en mand, der siden døde af sine kvæstelser.

14. juli 2010 kl. 20:44 Jens Grønbech
Lucas Brian Jensen (kaldet Brian) og Keven Pelle Sylvester Andersen som politiet sidst har fotograferet dem.
Lucas Brian Jensen (kaldet Brian) og Keven Pelle Sylvester Andersen som politiet sidst har fotograferet dem.
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jens Grønbech

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp i jagten på de to mænd, der står bag dødsvold på en 49-årig mand.

Lidt over middag den 22. juni overfaldt de to mænd den 49-årige i apoteket på Dalgas Boulevard 91 på Frederiksberg i København.

Den 49-årige blev slået, sparket og efterfølgende indlagt på Bispebjerg Hospital, hvor han afgik ved døden onsdag den 7. juli.

"De to gerningsmænd er kendt af politiet i forvejen for at opholde sig i misbrugsmiljøet i Lindevangsparken på Frederiksberg, hvor også den dræbte færdedes. Det tyder derfor på, at den dræbte og overfaldsmændene kendte hinanden," siger vicepolitikommissær Kristian Aaskov til Newspaq.

De to efterlyste er:

Lucas Brian Jensen, 35 år. Han 190 centimeter høj, kraftig af bygning, har kort sort hår og brune øjne. Han har grønlandske træk.

Keven Pelle Sylvester Andersen, 39 år. Han er 185 centimeter høj, almindelig af bygning, har kort mellemblondt hår og blå øjne.

Politiet er på bar bund i jagten på de to, og har ingen idé om, hvad motivet til overfaldet er.

"Vi har søgt alle de mulige steder, vi har tænkt, de kunne opholde sig, men der har de ikke været," siger Kristian Aaskov.

Ser du de to mænd, skal du kontakte Københavns Politi på tlf.: 33 14 14 48

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites