Hvis eventyret om den grimme ælling blev skrevet i går, ville H.C. Andersen sidde på tribunen i det olympiske svømmestadion og tage noter. Han ville se 23-årige Micheal Phelps stå øverst på sejrsskamlen og modtage sin guldmedalje. Den 11. olympiske af slagsen – flere end nogen andre har fået.

På notatblokken ville H.C. Andersen sikkert også have skrevet noget om Micheal Phelps' barndom. Han var klodset, han tabte kopper, han gik ind i ting, han sad aldrig stille, holdt aldrig mund, stillede altid spørgsmål og hoppede fra den ene ting til den anden.

Som niårig fik Phelps konstateret ADHD – det handikap, der tidligere blev kaldt DAMP. Ikke den typiske karrierestart for en elitesportsmand. Men om det er på trods eller på grund af hans handicap, at han er blevet verdens bedste, vender vi tilbage til.

At han i dag er han verdens ubestridt største svømmestjerne, kan ikke diskuteres.

Ved OL har han ikke bare vundet samtlige discipliner, han har stillet op i. Han har samtidig kappet flere sekunder af de nuværdende verdensrekorder. Nogle rekorder, der i de fleste tilfælde i forvejen var hans egne.

Hans suverænitet blev udstillet, da han i går vandt 200 meter butterfly. Da han ramte vandet efter sit udspring, fik han slået sine svømmebriller skæve, og de sidste 100 meter kunne han ikke se, hvor han svømmede.

Alligevel blev han suverænt nummer et og slog sin egen verdensrekord med seks hundredele af et sekund.

I sin egen verden

Den tidligere danske svømmer Mette Jacobsen prøver at give en forklaring på, hvorfor han er så god:

»Han et talent ud over det sædvanlige. Hans teknik er eminent og anerledes end alle andres. Og så er hans verdensmester til at træne,« fortæller hun begejstret. Men det er specielt hans mentalitet, når han går ind til et løb, som hun er imponeret over:

»Han følger nøjagtigt den samme procedure hver gang. Når han går inde fra Last Call-området og ud til podiet – jeg kan næsten se hans blik for mig – der er han gået ind i sin egen verden.«

Men én ting er at kunne forberede sig godt og sætte sig mentalt op til et løb. Noget andet er, om det overhovedet er fysisk muligt at være så meget bedre end sine konkurrenter uden at snyde. Jens Steen Nielsen, der har skrevet en ph.d. i arbejds- og træningsfysologi, mener godt, at Michael Phelps' bedrifter kan lade sig gøre uden doping:

»Det er noget, man aldrig kan udelukke, men det er forkert at skyde folk noget i skoene. Hvis du ser på de undervandsbilleder, der er af ham, så ser det ud, som om han har en blændende teknik. Han har en evne til at lave den samme bevægelse igen og igen. Om det er genetisk, kan jeg ikke udtale mig om, men det virker, som om han er mere disponeret for det end de andre,« forklarer idrætsfysologen.

ADHD en fordel

Derfor er det nærliggende at prøve at finde forklaringen i Micheal Phelps' barndom. Dengang han var en klumpedumpe, der lige var blevet diagnostiseret med ADHD.

»Det kommer som en overraskelse, at Phelps når det her nivueau, men det er absolut ikke en umulighed, at hans handicap har været en hjælp,« fortæller Per Hove Thomsen, der er professor i børne- og ungdomspsykiatri og har skrevet en bog om børn og unge med ADHD.

»Hos nogle kan man se, at de ADHD-børn, der er godt begavet og i øvrigt bliver støttet godt i opvæksten, i nogle sammenhænge kan vende det til en fordel. Mange børn med ADHD har meget energi og er kreative. Som voksen kan man være succesfuld som eksempelvis igangsætter og have mange nye idéer, men nogen skal lave alt det kedelige rutinearbejde for en.«

Eventyret fortsætter

Og i tilfældet Micheal Phelps kan det være, at handikappet har været en fordel:

»Phelps har tydeligvis en masse energi, han kan få ført ud gennem svømningen. Men han må have nogen omkring sig, der kan planlægge hans tid, så han får tingene gjort,« mener Per Hove Thomsen.

Og det er præcis det, der har været tilfældet for Phelps. Da hans handikap blev opdaget, lavede hans mor nemlig stramme tidsplaner for ham, så den unge Phelps koncentrerede sig 100 procent om sin svømning.

Som tiårig slog han den første nationale rekord for sin aldersgruppe. Som 15-årig blev han den yngste svømmer nogensinde, der satte en verdensrekord. Som 19-årig vandt han seks guld- og to bronzemedaljer.

I dag er han tættere end nogensinde på sit mål om at slå rekorden for flest medaljer ved et OL. Selvom hans mor fortæller, at han uden for svømmebassinet stadig er en smule distret og klodset. Otte skal han vinde i alt, Han har allerede taget de fem. I morgen prøver han igen – i 200 meter fri.

Derfor sidder H.C. Andersen nok stadig på svømmestadionet i Beijing og tager noter, for eventyret er ikke forbi.