Landets mest rendyrkede arbejderparti er Dansk Folkeparti, og Venstre får lige så mange arbejder-stemmer som Socialdemokraterne , viser analyse af folketingsvalget.
Torsdag den 1. maj 2008, 12:43
Halvdelen af danske arbejdere stemte borgerligt ved folketingsvalget i november 2007. Det viser foreløbige tal fra analyser af valget.
Selvom Socialdemokraterne og venstrefløjen så sent som i 1990 fik over 70 procent af arbejdernes stemmer, så var det Dansk Folkeparti, som fik den største andel af sine stemmer fra arbejdere ved valget i november. To tredjedele af Dansk Folkepartis stemmer kom fra arbejdere, fortæller valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.
»Venstre og Dansk Folkeparti har gaflet sig ind på arbejderne. De foreløbige tal fra folketingsvalget 2007 viser, at arbejderne, som de seneste år er begyndt at stemme borgerligt, ikke vender tilbage,« siger Jørgen Goul Andersen.
SF fik som det eneste oppositionsparti fremgang ved valget i november, men stemmerne kommer ikke fra arbejdere.
»De nye stemmer til SF kommer fra alle stillings- og uddannelsesgrupper. Det er især folk, der stemte på Socialdemokraterne ved valget i 2005. Kun en meget lille del af SF s stemmer kom fra folk, der stemte borgerligt i 2005. SF s fremgang har med andre ord ikke bragt Danmark tættere på et regeringskifte,« siger Jørgen Goul Andersen.
Arbejderne gik i 90 erne
Arbejdernes farvel til Socialdemokraterne og venstrefløjen begyndte i starten af 1990 erne. Ved valget i 1990 fik partierne over 70 procent af arbejdernes stemmer, og hvis man går tilbage til valget i 1966, var tallet over 80 procent. Men da Socialdemokraterne gik i regering med Det Radikale Venstre i 1993, begyndte arbejderne at søge over i de borgerlige partier.
Nogle har talt om en højredrejning i befolkningen og blandt arbejderne, men det ser Jørgen Goul Andersen ingen tegn på.
Ingen højredrejning
»Danskernes holdninger har ikke ændret sig meget. Det er partierne, der formulerer deres politik anderledes i dag. Socialdemokraterne fik en blødere værdipolitik over for især indvandring, da de kom i regering med De Radikale i 90 erne. Den mulighed greb Venstre og Dansk Folkeparti til at opfange de mange, der normalt har stemt på Socialdemokraterne, men ikke var enige i den nye linje, partiet valgte,« siger Jørgen Goul Andersen.
Venstre og især Dansk Folkeparti har siden lagt sig tæt op ad Socialdemokraterne i sin velfærdspolitik, for ikke at skræmme de nye vælgere væk igen, vurderer Jørgen Goul Andersen.