Af Christina Agger, chag@avisen.dk
Bertel Haarder afviser pure snakken om, at han skulle være i spil til at tage fat i styrpinden for at føre Venstre i København til sejr over Ritt Bjerregaard i kampen om overbogmesterposten ved næste kommunalvalg.
- Jeg er meget glad for at være undervisnings- og kirkeminister og har ingen andre planer. Men jeg vil godt pege på Pia Allerslev (gruppeformand for Venstre i København, red.) som en meget kvalificeret ny borgmester, siger Bertel Haarder til avisen.dk og begrunder sin anbefaling med det arbejde, som Pia Allerslevs har udført som partiets skoleordfører.
Så vi kan helt udelukke, at du stiller op ved kommunalvalget om to år?
- Det har jeg absolut ingen planer om.