
Del på Facebook
JOURNALIST
Irene Stelling
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Det bliver 5.000 kroner - eksklusiv moms.
Mange håndværkere bruger ulovlige priser. Det viser en undersøgelse blandt 20 elinstallatører i hovedstaden.
12 ud af 20 håndværkere oplyser prisen på arbejdet uden moms, skriver Politiken.
Og det er ulovligt, for prisen skal altid være inklusiv moms, det fremgår af markedsføringsloven.
Forbrugerrådet kalder det dybt kritisabelt.
"Hvis det er udtryk for et generelt billede, er der et stort arbejde for branchen. Over for forbrugerne skal prisen altid oplyses med moms," siger Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet, til Politiken.
Når mange håndværkere vælger ikke at oplyse prisen inklusive moms skyldes det "gammel vane", lyder det fra én elinstallatør. Med moms bliver håndværkerens arbejde 25 procent dyrere.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.