En ny opgørelse viser, at gymnasielærere kun bruger en fjerdedel af deres arbejdstid på reel undervisning. Det vil undervisningsminister Tina Nedergaard (V) sammen med finansminister Claus Hjorth Frederiksen (V), nu gøre noget ved.

Derfor har de inviteret formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) til et møde om gymnasielærernes fremtid.

"Vores forslag er egentlig meget enkelt. Vi har nogle overenskomstforhandlinger, hvor vi skal sikre fleksibilitet i gymnasierne, sådan at lærerne får mere tid sammen med eleverne. Det har eleverne brug for," siger Tina Nedergaard til Newspaq.

Hun mener ikke, forslaget kommer til at gå ud over lærernes undervisning.

"Der bliver fint plads til forberedelse, men jeg er altså af den opfattelse, at man også skal være til rådighed, når der er brug for én, på skolen," siger hun.

En af sidegevinsterne ved at lade gymnasielærerne arbejde mere er, at få eleverne til også at blive i skolen.

"Det er helt afgørende at få nedsat frafaldet, og der ved vi, at de sociale udfordringer for mange unge, og der betyder det altså noget, at deres lærer er til rådighed."

Tina Nedergaard foreslår, at lektiecaféer og sportsarrangementer kunne være en måde for lærerne at være sammen med eleverne på.

Som en lille gulerod påpeger hun, at gymnasierne kan komme til at tjene penge på at lade lærerne bruge mere tid i klasselokalet.

"Det er meget dyrt, når elever falder fra. Skolerne får 90.000 per år per elev, så når en elev falder fra, er det også en resurse der går fra klassen," siger undervisningsministeren.

Hun lægger op til, at det enkelte gymnasium selv kan bestemme, hvor meget forberedelsestid lærerne skal have, så unge lærere for eksempel får mere tid hjemme med opslagsværkerne end de gamle garvede.

Gorm Leschly fra GL har ikke ønsket at udtale sig til Newspaq, da han "ikke vil forhandle i medierne".

Der er endnu ikke lagt nogen fast dato for mødet. Finansministeriet skal beslutte, hvornår mødet skal finde sted.