Panikslagne venner løber rundt, indsmurt i blod. Klædt i kostumer. Forvirring. Knivstikkeri. Skrig. Gråd. Cecilie, der ligger livløs med hovedet i sin venindes skød.
»Morderen sad oven på hende, mens vi andre stod omkring og troede, at det var noget skuespil.«
Sådan fortæller en elev fra Hasseris Gymnasium om den fastelavnsfest i marts 2006, da den 19-årige Cecilie Kajus Næblerød blev knivmyrdet af sin ekskæreste for øjnene af sine skolekammerater.
At være vidne til drab og andre voldsomme dødsfald kan sætte dybe ar i sjælen og give alvorlige psykiske problemer. Det ser man blandt Hasseris-eleverne, som syv måneder efter det grufulde mord på Cecilie stadig var hårdt mærkede af det. Knap hver tiende elev på gymnasiet led af posttraumatisk stress syndrom (PTSD) – en kendt lidelse blandt krigsofre. Og hver fjerde havde symptomer på samme lidelse. Det viser en ny, omfattende undersøgelse af de psykologiske konsekvenser for 320 af gymnasiets elever, omtalt i Psykolog Nyt.
»Over et halvt år efter er der stadig mange, der har det skidt. De har mareridt – også i vågen tilstand, bliver let kede af det, får flashbacks. Nogle udvikler en fobi for knive, fordi hun blev dolket. Andre får problemer med at være i store, tætte forsamlinger,« fortæller psykolog Sessel Kurdahl, Ringkøbing-Skjern Kommune, der sammen med professor i psykotraumatologi ved Aarhus Universitet Ask Elklit står bag undersøgelsen.
Uvished var svær
Omtrent 200 elever var til festen. Cirka 50 så drabet. Men langt flere har eller viser tegn på PSTD.
»De, der ikke var med til festen, fik måske sms er fra venner, eller så på tekst-tv, at der var sket et drab. Der gik timer, hvor de ikke vidste, hvem det handlede om. Nogle tog hen til skolen for at se, om de kunne hjælpe. Og eleverne har skullet have deres daglige gang det sted, hvor det skete. Normalt ville man holde sig væk fra det vejkryds, hvor en ulykke er sket. Så der er mange måder at være en del af det på,« siger Sessel Kurdahl.
Derfor kan man ikke forvente, at kun de, der var tæt på Cecilie, eller var direkte vidner til mordet, har brug for hjælp til at håndtere krisen.
Kan finde de udsatte
Undersøgelsen viser, at fem andre faktorer, som ens egen personlighed, også spiller ind på, hvor hårdt oplevelsen rammer den enkelte. Den viden kan måske bruges fremover.
»De faktorer, vi har fundet, kan man måske bruge til at screene folk, som oplever noget tilsvarende. Man kan finde dem, som er i højrisiko for at få det skidt på sigt, og samle op på, hvordan de har det, når de er kommet igennem den første, svære tid,« siger Sessel Kurdahl, som i øvrigt roser gymnasiets ledelse for at have ydet god støtte til eleverne.
Cecilies morder blev fundet tre timer efter drabet. Han havde hængt sig.
Kvinder.
De, der har følt sig truet på livet i situationen.
De, der kender offeret.
De, der er dårlige til at udtrykke følelser.
De, der oplever svigt fra familie og venner efter krisen.
De, der har tendens til depression og dysterhed.