Den terroranklagede Abdullah Ghulam Rasoul, der har siddet i Guantánamolejren, bliver af britiske og amerikanske medier kædet direkte sammen med Taleban.
Under et år efter, at Abdullah Ghulam Rasoul, som kalder sig selv for Mullah Abdullah, er blevet løsladt fra Pul-e-Charkhi-fængslet i Kabul, Afghanistan, anslås det, at han er medlem af Taleban.
Han holdes direkte ansvarlig for en lang række vejsidebomber i Helmandprovinsen, hvor blandt andet danske soldater er udstationeret.
Terrororganisationen Teleban har over for den britiske avis The Times bekræftet, at Mullah Abdullah er en del af deres netværk.
Mullah Abdullah, der er afghansk statsborger, sad fanget i Guantánamolejren og blev siden udleveret til de afghanske myndigheder.
De lokale myndigheder valgte at tilbageholdt ham i Pul-e-Charkhi-fængslet. Men det varede kun et år, så lykkedes det ham at overbevise myndighederne om, at han var uskyldig, og han blev herefter løsladt.
Mullah Abdullah er ikke den første frigivne Guantánamo-fange, der har genoptaget terrorvirksomhed efter sit ophold i Guantánamolejren.
To tidligere fanger skal eftersigende have planlagt et angreb på USA's ambassade i Yemen, og en kuwaitisk løsladt fange tog 13 irakiske soldater med sig i døden, da han udløste en selvmordsbombe.