Den vejledende folkeafstemning omkring Grøndlands selvstyre, som afholdes tirsdag, kan blive meget afgørende for Grøndlands fremtid.

Stemmer grønlænderne ja, som det ventes, bliver Grønland anerkendt i folkeretslig forstand, hvilket blandt andet betyder, at grønlandsk bliver et officielt sprog.

Derudover betyder afstemningen, at Grønland fremover selv kan bestemme, hvornår de vil være selvstændige og hvilke ansvarsområder, de vil overtage fra Danmark. Det drejer sig om 32 områder, blandt andet politi- og retsvæsen og miljøbeskyttelse.

"Det afgørende er, at de bliver anerkendt som folk, og at de selv kan bestemme, hvornår de vil tage nye områder hjem. Men hvis de gør det, skal de selv betale," fortæller Christen Sørensen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet og formand for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands økonomi, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Og det kan blive en meget dyr fornøjelse for Grønland at drømme om selvstyre. Beregninger viser, at Grønland skal have råstofindtægter på mellem seks og otte milliarder kroner, før det kan hænge sammen.

"De skal selvfølgelig få så mange penge, at de kan vinke farvel til bloktilskuddet og derudover få en rimelig levestandard," siger Christen Sørensen.

Grønland får i dag 3,2 mia. kr. i bloktilskud fra Danmark.

Der kan dog ligge et økonomisk eventyr forud, hvis Grønland får gang i råstofudviklingen. Men det har lange udsigter, mener Christen Sørensen.

"Jeg mener, at det vil vare mindst 15 år, før Grønland kan tjene på olie, hvis man altså finder nok olie, så det kan betale sig at udvinde det," siger han.

Dog er den grønlandske undergrund fuld af andre råstoffer, som kan skabe grobund for en sund økonomi. Det drejer sig blandt andet om aluminium, bly, zink, guld, rubiner og molybdæn, der bruges som smøremiddel til stållegeringer.