Hele 75,54 procent af grønlænderne stemte ja til forslaget, oplyser Grønlands Hjemmestyre onsdag morgen.
Hele 72 procent af de omkring 40.000 stemmeberettigede grønlænderne deltog i afstemningen - og det er historisk højt i landet, skriver avisen Sermitsiak.
Afstemningen betyder, at Grønland gradvist skal overtage flere og flere forvaltningsområder selv, og at de får ejendomsretten til de råstoffer, man håber findes i den grønlandske undergrund, mod at indtægterne modregnes i bloktilskuddet.
Kun helt grundlæggende områder som Grundloven, udenrigspolitikken, forsvarspolitikken og pengepolitikken holdes helt uden for aftalen, der træder i kraft til sommer.
I det politiske system i Grønland bliver afstemningen modtaget med glæde. Kun et parti anbefalede et nej til afstemningen, nemlig Demokraterne, der ikke fandt aftalen fordelagtig nok for Grønland.