Ufrivilligt barnløse kvinder, der er på vej i fertilitetsbehandling, skal passe på med at tale for højt om det på jobbet. Ellers kan det i værste fald koste dem en fyring.

Det er nemlig først, når en kvinde har fået sat kunstigt befrugtede æg op eller har fået en kanyle med mandens sædceller ind, at hun er beskyttet af loven om, at mænd og kvinder skal behandles lige, hvis arbejdspladsen for eksempel bliver ramt af en fyringsrunde.

Det fastslår en ny dom fra Højesteret, der kan få betydning for de op mod 30.000 kvinder, der hvert år forsøger at få reagensglasbørn.

Den eneste anden dom, der findes i den type sager, faldt for 10 år siden. Dengang gav Højesteret en advokatsekretær knap 200.000 kroner i erstatning, fordi hun blev fyret imellem to forsøg med indsprøjtning af mandens sæd.

En 'provokerende' dom

Taberne af den nye retssag er den tidligere slagteriarbejder, Michelle Cook, og hendes fagforening.

Højesteretsdommerne mente nemlig, at det var lovligt at fyre Michelle Cook til trods for, at hendes chef vidste, at hun var henvist til behandling på en fertilitetsklinik, og at hendes egen læge havde taget blodprøver, der viste, at hun var egnet til kunstig befrugtning.

Det Faglige Hus, der førte sagen for fyrede Michelle Cooke, mener, at dommen er 'provokerende'.

"Arbejdsgiveren vidste, at vores medlem prøvede at blive gravid med lægernes hjælp, men denne viden forpligter ikke før nogle måneder senere - ifølge Højesteret - og dermed er der et vindue på nogle måneder, hvor arbejdsgiveren 'gratis' kan fyre medarbejderen," siger advokat Mikael Marstal fra Det Faglige Hus.

[pagebreak]

Kun behandling beskytter

Højesteret har lagt vægt på, at Michelle Cook ikke havde taget hul på 'en egentlig behandling', da hun fik sin fyreseddel.

I dommen står der sort på hvidt, at beskyttelsen i ligebehandlingsloven ikke omfatter 'den udredningsfase, hvor der foretages undersøgelser med henblik på at afklare, hvilken graviditetsfremmende behandling, der eventuelt skal tilbydes den ufrivilligt barnløse kvinde'.

En nyhed, der glæder ansættelseschefen i Dansk Arbejdsgiverforening.

"Beskyttelsen af gravide er i forvejen meget omfattende, og vi er glade for, at Højesteret her har trukket en grænse," siger Flemming Dreesen og uddyber:

"Hvis slagteriarbejderen havde vundet retssagen, ville det være uretfærdigt for de helt almindeligt dødelige, der forsøger at blive forældre ad naturens vej. Loven beskytter jo ikke dem, mens de forsøger at blive gravide."

Som at fyre kræftramt før kemokur

Michelle Cooke og hendes mand er langt fra de eneste, der må kæmpe for at blive forældre. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 30.013 fertilitetsbehandlinger blev påbegyndt i 2010.

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse mener, at højesteretsdommerne burde have holdt hånden over den tidligere slagteriarbejder.

"Loven bør beskytte den kommende mor, når hun har både diagnose og henvisning til behandling. At fyre hende svarer til at fyre en kræftramt, før hun har fået sin første kemokur," siger Annika Lion Kristensen, der er foreningens formand.

Slut med åbenhed

I Det Faglige Hus frygter Michelle Cooks advokat, at dommen vil få konsekvenser for åbenheden mellem chefer og medarbejdere, der drømmer om at bytte kollegernes dårlige jokes ud med børnelatter.

"Det kan ende med, at vi må råde kvindelige medlemmer til at fortie oplysninger om, at de er i startfasen af en fertilitetsbehandling, så de ikke risikerer at blive fyret på gråt papir," siger advokat Mikael Marstal.

Helt så sort ser Dansk Arbejdsgiverforening dog ikke på fremtiden.

"De fleste arbejdsgivere er kompetente folk, der ikke tillader et dårligt arbejdsklima. De er vant til at håndtere hemmeligheder og rygter på arbejdspladsen, så jeg tror ikke, at dommen får lov til at skade relationen mellem chefen og den enkelte medarbejder," vurderer Flemming Dreesen.