GPS er nutidens sporhund, men flere fagfolk frygter, at de demente selv skal betale for den tryghed, teknologien kan give.
Søndag den 5. juli 2009, 12:31
Masser af plejehjem landet over har gode erfaringer med at sætte GPS på demente beboere. På den måde kan de hurtigt spores, hvis de forlader plejehjemmet og vandrer væk.
Men modsat for eksempel et høreapparat eller en rollator registres GPS'en i dag som et magtmiddel og ikke som et hjælpemiddel.
Og det er helt forkert, mener direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.
"Vi skal have gjort op med den forestilling, at den her teknologi er et magtmiddel. Vi mener, at GPS er et hjælpemiddel, så vi kan drage omsorg for de demente," siger Nis Peter Nissen til Nyhedsbureauet Newspaq.
Både Ældresagen og Kommunernes Landsforening er enige.
"Hvis det får karakter af hjælpemiddel, så vil det uden tvivl ske det, at flere vil få øjnene op og begynde at søge om at få GPS," siger chefkonsulent på ældreområdet i KL, Tina Jørgensen til Newspaq.
Til efteråret skal politikerne diskutere ændringer i servicelovens del om netop magtanvendelse, og blandt andet om GPS skal få ny status som hjælpemiddel.
Men Dorthe Buss, der er juridisk fagkonsulent i Videnscenter for Demens, vurderer, at der er stor risiko for, at GPS'en bliver registret som et såkaldt forbrugsgode, fordi der i mange af de mobiltelefoner, de ældre har, allerede er indbygget en GPS. Og så er der ikke mulighed for økonomisk tilskud fra kommunen.
"Det er ikke en fordel for de ældre, for så skal de jo selv betale. Der vil derfor være nogen, der ikke har råd til det. Jeg synes, det var rimeligt, at kommunen betalte for de demente, der har brug for det," siger Dorthe Buss.
De små sporings-GPS'er koster omkring 4.000 kroner.
I Ældresagen er man også bange for, at GPS'en ender som et forbrugsgode. Både fordi den demente selv skal betale, men ikke mindst på grund af den dementes sikkerhed. De GPS'er, der laves specielt til sporing er simple, og den demente skal ikke selv gøre noget for at blive fundet. Anderledes er det med en GPS-telefon.
"Den demente er jo ofte ikke stand til at tage telefonen og skrive en sms om, at han eller hun er blevet væk. Lokaliseringssystemet skal derfor være helt enkelt," siger ældrepolitisk konsulent i Ældresagen Margrethe Kähler.
Det vurderes, at der er omkring 1.000 sporings GPS'er på plejehjem, hos private og i hjemmeplejen.