Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Gordon Brown træder tilbage

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Forleden mistede han sin titel som premierminister, og nu har Gordon Brown valgt at trække sig som leder for Labour-partiet.

10. maj 2010 kl. 18:27 (opdateret kl. 21:54) Michael Ørtz Christiansen
Gordon Brown smider håndklædet i ringen og stopper som leder for Labour.
Gordon Brown smider håndklædet i ringen og stopper som leder for Labour. Foto: Suzanne Plunkett/Reuters / Scanpix
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Michael Ørtz Christiansen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Til september træder Gordon Brown op på talerstolen ved Labours partikonference og meddeler, at han ikke længere vil være leder for partiet.

Inden den tid skal partiet have en afløser klar for manden, der har siddet på den øverste magttinde i England siden 2007. Det siger Gordon Brown til BBC.

Meddelelsen fra premierministeren kommer samtidig med, at han afslører, at Liberaldemokraternes leder Nick Clegg nu officielt har indledt forhandlinger med Labour.

Og det ville formentlig ikke være sket, hvis Gordon Brown var blevet ved roret, vurderer lektor på Handelshøjskolen i København Ole Helmersen, der har speciale i britisk historie og politik.

"Muligheden for at der kan komme nogle reelle forhandlinger mellem Liberaldemokraterne og Labour er større, når Brown er på vej ud. Det er ikke nogen hemmelighed, at de liberale ikke rigtig kunne med Gordon Brown," siger han til Newspaq.

Gordon Browns afsked kommer efter pres fra baglandet i Labour, mener Ole Helmersen.

"Det er tydeligt, at Brown har været en belastning for Labour i lang tid. Og jeg er sikker på, at der er nogle folk, der har fortalt ham, at det var en god idé, hvis han overvejede at gå af," siger lektoren.

De liberale er i gang med at forhandle med de konservative, men har sideløbende siden valget i torsdags holdt døren åben til Labour med flere møder.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
11.05-2010 | 02:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites