Om dagen er der fred i forstæderne til Paris. Men når mørket falder på, forvandles gaderne til kampplads for vrede unge, der går til angreb på politiet bevæbnet med benzinbomber, jagtgeværer og sten.
»Det har udviklet sig til regulære guerillakampe. Uroen er vokset til et nyt niveau, når de unge begynder at bruge skydevåben,« sagde en talsmand for fransk politi tirsdag til AFP.
Uroen begyndte, da to teenagere uden styrthjælp kolliderede med en politibil i Paris-forstaden Villiers-le-Bel i søndags. Begge var dræbt på stedet. Få timer efter rasede kampene mellem unge med indvandrerbaggrund i det socialt belastede kvarter, og natten til tirsdag gik det helt galt.
Kampene spredte sig til flere andre forstæder, op mod 80 betjente blev såret – heraf seks alvorligt – og røgen fra politiets tåregas og de brændende biler og bygninger lagde sig tungt i gaderne.
»Rigtig meget vrede«
De unge hævder, at politiet ikke gjorde nok for at redde de to teenageres liv. Men kampene i Paris handler om andet og mere end et tilfældigt trafikuheld, mener Frankrig-ekspert og lektor ved Copenhagen Business School Mette Zølner.
»Der er rigtig meget vrede og mange forskellige problemer i de her kvarterer. Det er sociale problemer som arbejdsløshed og manglende ressourcer og uddannelse. Velfærdssamfundet med lige rettigheder og muligheder til alle fungerer ikke derude, der eksisterer ikke frihed og lighed mere,« forklarer hun.
Mistillid til politiet
De nye kampe viser, at der ikke er sket det store, siden det gik galt i 2005. Dengang døde to drenge under en flugt fra politiet, og det satte gang i tre ugers kampe, der bredte sig til store dele af Frankrig. Det satte fokus på landets mislykkede integration.
»Det skabte håb, og mange af de her mennesker begyndte at skrive sig op, så de kunne stemme. Så blev Sarkozy valgt som præsident, og det var en stor skuffelse. Der er heller ikke kommet flere midler til, og man kan ikke rigtig se, at der er sket noget,« siger Mette Zølner.
Den daværende indenrigsminister, Nicolas Sarkozy, satte hårdt mod hårdt over for de unge indvandrere og satte fokus på sikkerhed.
»Nogle af grupperne opfatter politiets kontroller som diskrimination, og der har også været tilfælde, hvor politiet ikke har opført sig ordentligt. Det har skabt mistillid mellem de unge og politiet. Derfor skulle der kun en lille glød til at få det hele til at eksplodere,« mener Mette Zølner.
Penge på bordet
Ligesom i 2005 er der risiko for, at kampene vil brede sig til flere dele af Paris og resten af landet, mener Mette Zølner.
Hun understreger, at de unge ikke kæmper mod integration. De kæmper, fordi de står uden for samfundet og gerne vil ind.
»Der skal en stor indsats til for at skabe tillid til autoriteterne. Der skal penge på bordet. Den offentlige transport til forstæderne skal forbedres, der skal ske en omfattende restaurering af kvartererne og en indsats på skole- og uddannelsesområdet ud over det sædvanlige«, mener Mette Zølner.
Præsident Nicolas Sarkozy vender onsdag hjem fra en rejse til Kina. Han har indkaldt til krisemøde i regeringen, så snart han lander.
Kampene i Paris begyndte sent søndag, da to teenagedrenge døde, efter deres motorcykel tørnede sammen med en politibil.
I efteråret 2005 blev to drenges død i Paris-forstaden Clichy-sous-Bois startskuddet til tre ugers uro i hele Frankrig.
Dengang blev flere end 10.000 biler brændt af, og 300 bygninger ramt af brandbomber.