Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 12. marts 2010, kl. 10:09
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Ny hårrejsende sag med Toyota Prius.
Ny hårrejsende sag med Toyota Prius. (Foto: KIM KYUNG-HOON / Scanpix)

Gaspedalen sad fast ved 176 km/t

Det er ikke nogen hemmelighed, at Toyota har problemer med deres biler i USA. Men nu er endnu en løbsk bil dukket op. Denne gang i Norge.

I går ved middagstid ringede en skrækslagen Toyota Prius-ejer til politiet i Agder i Norge og fortalte, at hans gaspedal sad fast.

Bilen kørte 176 km/t.

Politiet forsøgte at ringe til Toyota og den lokale forhandler for at få et råd til, hvad manden kunne gøre.

Inden politiet havde fundet en løsning på problemet, ringede ejeren af den løbske bil og fortalte, at han havde kørt bilen ind i autoværnet for at få den standset, skriver vg.no.

Den 49-årige mand, der af sin søn beskrives som inkarneret Toyota-fan, kom kun lettere til skade ved sammenstødet.

Bilen, en 2009-model af Prius, er nu kørt på værksted, hvor eksperter fra Bruxelles skal ankomme og se på ulykkesbilen.

Toyota har tilbagekaldt 2010-modellen af Prius på grund af problemer med bremserne.

Og i sidste uge kom det også frem, at den 61 år gamle James Sikes fra San Diego oplevede samme problem, da gaspedalen satte sig fast med 140 km/t.

12.03-2010 | 12:44 af Kenneth Jakobsen
Sæt den dog i frigear, tag tændingen og brug håndbremsen. En på 49år burde i teorien, have kørt bil tilpas længe, til at vide bedre.
12.03-2010 | 12:53 af Kristian Mortensen
Hvorfor tror du at flypiloter trænes i flysimultatorer?
Piloterne får under uddannelsen selvfølgelig en masse ting at vide i teorien om hvad de skal gøre i nødsituationer, men når man pludselig oplever det i virkeligheden reagerer man ofte helt anderledes end det man har lært netop p gr af chokket og den pludseligt opståede uventede hændelse.
 
12.03-2010 | 15:16 af Kenneth Jakobsen
Og billister får først en tur på manøvrebane, og en tur på glatbane.
Omtalte scenarie kunne man passende inkludere, når man gennemgår udskridninger på gladbanen.
12.03-2010 | 15:22 af Kenneth Jakobsen
Jeg hører heldigvis til dem, som kan holde hovedet, koldt og rationelt i faresituationer.
Har oplevet flere situationer, der kunne være endt ret skidt, hvis jeg var gået i panik.
12.03-2010 | 12:59 af Lars Nunnegaard
Hvad hvis han lige havde fået kørekort. Jeg er 65 og har aldrig haft et, så jeg kører ikke bil.Men på cykel, og der kan kæden også hoppe af og så virker bremsen ikke.
 
12.03-2010 | 15:19 af Kenneth Jakobsen
Nu skrev jeg også i teorien.
Og ja en afhoppet eller knækket kæde, på en cykel med narvbremse, er ikke alt for snedigt. Men har de fleste cykler, ikke to uafhængige bremser i dag?

Og selv en cykel kun med narvbremse, brugte jeg nu hellere mine skosåler, end at bruge en hæk.
12.03-2010 | 19:19 af Jesper Munkholm
HVIS jeg var ejer (den lykkelige) af en toyota der lavede det nummer, ville jeg koble ud, bremse ned og se hvor længe der gik inden lortet ville brænde... 112% iorden... aaaah...
13.03-2010 | 00:52 af Johannes Aagaard
Kører man en Prius, skal man blot sætte bilen i frigear og så bremse ned, hvorefter man slukker for motoren. Alternativt kan man holde start/sluk knappe inde i tre sekunder og slukke for motoren. At benytte håndbremsen er den aller sidste mulighed.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.