“Det er umuligt at finde arbejde her i Bolivia, med mindre man har politiske forbindelser” fastslog Martha, enke efter en migrant, der drog til Spanien for at tjene til familiens ophold. Under et privat besøg i hendes ganske ydmyge kvarter i Sucre, regionalhovedstad Chuquisaca, fremgik det tydeligt, at der var bygget adskillige nye murstenshuse i nabolaget.
Mænd som Marthas og med ham mange andre mænd og kvinder finder ikke lykken i form af arbejde i Spanien mere, så de drager i endnu større flokke end tidligere til Chile og Argentina. Virkeligheden er, at en gæstearbejder i et velhavende land kan tjene dobbelt så meget som hjemme ved samme arbejde.
En undersøgelse fra University of Wisconsin-Madison i USA viser, at lod man gæstearbejdere bevæge sig frit men ikke i enorme bølger, ville de ikke forrykke lønforholdene i de rige lande, men skaffe indvandreren fra det fattige lande over 50.000 kroner mere i indkomst.
Tankeeksperiment
The Economist beskriver i en gennemgribende artikel, at bevægelserne af gæstearbejdere er at sammenligne med fri handel. At gæsterne fra fattige lande tjener mere end hjemme ved samme arbejde, skyldes alene deres højere produktivitet som følge af teknologi og infrastruktur i de mere udviklede lande.
En universitetsprofessor i England har lave en model, der viser, at hvis halvdelen af arbejdskraften i fattige lande flyttede til de rige og fik arbejde (et tankeeksperiment), ville den globale økonomi vokse med 30 procent. En tilsvarende analyse andetsteds viser en global stigning i produktion på 122 procent.
Følgerne
Hvis blot emigrationen af arbejdskraft blev lettet tre procent, fastslår en professor fra Harvard University, at det ville have en større positiv effekt end at fjerne de eksisterende handelsbarrierer globalt. Vedkommende sammenligner det med følgen af at inkludere kvinder i arbejdsstyrken sidste århundrede.
Flere studier af arbejdskraft viser, skriver magasinet Economist, at importen af arbejdskraft får lokale arbejdere til at tage mere krævende job, hvilket giver målbare løft i løn til de lokale. Der er naturligvis negative følger for dele af arbejdsstyrken, der ikke kan bevæge sig.
Politisk er der negative bølger rettet imod gæstearbejdere i de fleste rige lande med klart racistiske tendenser. Researcherne konstaterer ikke, at gæstearbejderene som gruppe snylter på sociale ydelser, idet de betaler skat. Effekten af migration af mange mennesker er stor i de fattige økonomier, der modtager midler fra gæstearbejderne og skaber nye kommercielle kontakter.