Politiet har foretaget 64 anholdelser efter voldsomme uroligheder i nat på Nørrebro i København, hvor op mod 1.000 unge gik amok med brosten, flasker og molotovcocktails.
- Nørrebro er totalt brændt af, og en stor del af butikkerne fra Dronning Louises Bro til Nørrebro runddel er blevet smadret og plyndret, siger politiets centrale vagtleder Gunnar Nørager til TV2 News.
Urolighederne begyndte kort før midnat i forbindelse med en demonstration til fordel for det tidligere Ungsdomshus på Jagtvej 69 på Nørrebro.
Hærværket gik ud over blandt andet 7-Eleven, McDonald s, Kvickly og Irma.
Der skulle ikke være tilskadekomne, hverken blandt de unge eller hos politet.
De 64 anholdte unge fremstilles i et grundlovsforhør i løbet af i dag.