”Vi risikerer at miste en hel generation af unge til arbejdsløshed,” advarer Dominique Strauss-Kahn, leder af Valutafonden.

”Risikoen er lige nu, at det vil blive en livstidsdom. Det er ikke nok at føre økonomisk politik uden at lytte til folks sociale krav".

Alle lande ved, at godt nok er der forbedringer i mange økonomier efter krisen, men der er lang vej endnu. De rigeste og de hurtigt voksende må hjælpe de svageste samtidig med, at de selv har enorme problemer med arbejdsløshed.

Fødevarekrise

Den største trussel imod verdens fattige er madpriserne, og de vedbliver med at stige, advarer Verdensbankens præsident Robert Zoellick.

Ti procent højere priser og 10 millioner flere synker ned i fattigdom, udover de 44 millioner, krisen allerede har ramt de seneste år.

At være fattig betyder i den sammenhæng, at folk er tvunget til at leve for under 6 kroner og 50 øre om dagen.

”Der skal ikke ret meget mere til, før verden står overfor en totalkrise,” mener han.

Organisationens fødevareindeks viser, at madpriserne er steget 36 procent de sidste 12 måneder.

I Mellemøsten risikerer vi at tabe en hel generation til arbejdsløshed, hvis der ikke bliver grebet ind med sunde økonomiske reformer, mener også Verdensbanken.

Følsomt system

Bare et uheldigt udsving i vejret i en del af verden, og krisen kan ikke stoppes. Lagrene er små og flere lande griber uheldigt ind i prisdannelsen ved at forbyde eksport af vigtige varer for at kontrollere priserne i deres eget land, siger Zoellick.

Rusland, tidligere verdens næststørste producenter af hvede, har indført eksportforbud. Resultatet har været, at farmerne har beplantet langt mindre jord med den afgrøde de sidste fire år.

Modsat ser Indien ud til at tillade fri eksport igen efter fire års kontrol med markedet. Landet har haft rekordstor høst og er parat til at sælge til verden. Egypten og andre fattige lande hungrer efter hvede, man kan betale.

Hvad skal der til

Lederen af Verdensbanken advarer imod smarte løsninger, der på kort sigt ligner noget fornuftigt. Det drejer sig om at fjerne usikkerhed om folks økonomiske fremtid, hvis lande vil stoppe uro og demonstrationer.

Løsningen bliver at inkludere befolkningen, især de unge, i at finde løsninger, som de tror på. At skabe tillid til myndighederne er et godt sted at starte, mener han. Og så nedbringe korruption og indføre åbenhed.

Mellemøsten i fokus

Den tre år lange økonomiske krise har kastet millioner ud i fattigdom og arbejdsløshed, og selv om mange økonomier i fattige lande er kommet sig godt, betyder det ikke, at der er kommet flere jobs.

Den regionale uro i Mellemøsten viser, mener både Verdensbanken og Valutafonden, at med stigende priser og voksende arbejdsløshed vokser uroen i mange lande. Ved finansverdenens topmøde den anden dag var alle finansministre fra de rige lande rørende enige om at hjælpe.

”Lige nu er udfordringen jobs, jobs, og atter jobs,” mener Valutafondens chef. ”Vi har fokuseret på økonomisk vækst og glemt det sociale aspekt.”

Vold skaber arbejdsløshed

Verdensbanken anslår, at halvanden milliard mennesker lever i lande, der gang på gang synker ned i vold og uro. Det er en femtedel af verdens befolkning. Volden medfører, at fattigdommen stiger enormt i disse lande. Arbejdsløsheden i de urolige lande er størst.

Udover flygtninge og ødelæggelser i deres eget land medfører uroen økonomiske problemer for nabolande. Arbejdsløshed er den førende årsag til, at unge slutter sig til oprørsbevægelser og bander, hedder det.