Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 3. aug. 2010, kl. 12:00
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
De bliver yngre og yngre, de der starter på videregående uddannelser. De studerendes fællesråd frygter for større frafald.
De bliver yngre og yngre, de der starter på videregående uddannelser. De studerendes fællesråd frygter for større frafald. (Foto: Colourbox)

Frygt for umodne studerende

Antallet af unger, der går direkte fra gymnasiet på universitetet steget markant. Det kan give større frafald, siger kritikere.

Langt flere unge dropper sabbatåret og går direkte på universiteterne efter gymnasiet. Det viser tal fra Undervisningsministeriet. I år er hele 23 procent af alle de nye studerende under 21 år. I 2004 var det 13 procent.

Det skyldes blandt andet, at regering og arbejdsgivere har presset folk hurtigere igennem systemet. Starter man fx sit studie senere end to år efter gymnasiet, så straffes man på karakteren.

Men Danske Studerendes Fællesråd frygter større frafald, hvis folk presses for hurtigt gennem systemet.

"Risikoen er, at folk kommer ind på en uddannelse, som de faktisk ikke passer til. Dermed stiger risikoen for frafald," siger Mikkel Zeuthen formand for foreningen.

Folk skal kunne skifte

Han påpeger, at universiteterne skal være bedre til at hjælpe folk over på andre uddannelser, hvis de ikke er tilfredse med den, de er optaget på.

"Både politikere og arbejdsgiverne vil have folk hurtigt gennem systemet. Det vil universiteterne også, da det er billigere for dem. Det må ikke gå ud over kvaliteten," siger Mikkel Zeuthen.  

Universitetet jubler

Københavns Universitet kalder tendensen naturlig og mener ikke, at det betyder større frafald, eller at de studerende bliver dårligere uddannede.

"At folk er yngre, når de starter, betyder ikke, at flere falder fra. Snarere tvært imod," siger Claus Nielsen studiechef på Københavns Universitet. Igennem de sidste par år har vi på KU reduceret frafaldet væsentligt – samtidigt med at de studerende er blevet yngre.

Arbejdsgiverne jubler

Også Dansk Arbejdsgiverforening er glad for udviklingen.

"Det er rigtig gode nyheder. Vi har brug for, at de unge kommer hurtigere igennem en uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, da vi ellers vil mangle arbejdskraft i fremtiden," siger Henrik Bach Morten direktør i DA.

Han afviser, at det vil gå ud over kvaliteten af de unges uddannelse, at de presses hurtigere igennem systemet.

04.08-2010 | 14:12 af Steen Uffe Tommerup
"[...] Vi har brug for, at de unge kommer hurtigt igennem en uddannelse og ud på arbejdsmarkedet [...]"

http://avisen.dk/negativ-rekord-for-nyuddannede-venter_131591.aspx

Er jeg den eneste der studser over dette bavl og ævl?

Journalisterne synes i hvert fald ikke at finde det problematisk.
Men de er jo naturligvis også in-group og bekymrer sig således ikke om den virkelighed der ligger i ledighedsverdenen :-)

...om end Avisen.dk påberåber sig, at tale de lediges sager :-P
 
04.08-2010 | 14:23 af L. Steen
Ja det er vel nok genialt - en kamp om at komme ind på studiet og en kamp om de få ledige jobs, der er, når de er færdige.

Første til mølle princippet: Først studie - så ledighedskø! og det skal gå stærkt!
 
04.08-2010 | 14:51 af Steen Uffe Tommerup
Der er absolut ingen sammenhæng mellem det der siges og det der gøres.

Filosofisk begreb: performativ inkonsistens.

 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.