Det går den gale vej med at opkvalificere og efteruddanne den danske arbejdsstyrke.
Antallet af fastansatte medarbejdere, der tager efteruddannelse på AMU-kurser, er styrtdykket i løbet af bare et år.
Det viser nye tal fra 3F.
Det er først, når de faglærte og ufaglærte medlemmer melder sig i arbejdsløshedskøen, at de sætter sig på skolebænken.
"Det er på alle måder en ond cirkel," siger forbundssekretær i 3F, Per Christensen.
Mens virksomhederne skriger på omstillingsparat arbejdskraft, betyder den manglende efteruddannelse, at der bliver mindre og mindre af den, siger Per Christensen:
"Og den dag vores medlemmer mister arbejdet, står de ikke rustet til at lave et sporskifte i karrieren eller søge et andet sted hen, hvis der bliver efterspurgt andre kompetencer."
Et fald på 25 procent
Antallet af 3F’er, der tager et AMU-kursus, er overordnet set faldet med 15 procent på bare et år, viser tal fra 2011-2012.
Men tallet dækker over en stor forskel på arbejdsløse og arbejdende.
Isoleret set gør flere arbejdsløse 3F’ere brug af AMU-kurser. Men kigger man derimod på 3F’erne i arbejde, viser tallene et fald på næsten 25 procent i antallet af personer, der tog et AMU-kursus.
Arbejdsgivere: Åh, nej!
Er der noget, som danske virksomheder ikke har brug for, så er det mindre uddannelse blandt de ansatte, siger Heike Hoffmann, der er erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.
”Vores medlemmer har brug for arbejdskraft, der hele tiden er opdateret. De skal kunne de nyeste ting for at omstille sig og være mere produktive,” siger Heike Hoffman.
”Her taler vi om folk med de korteste uddannelser. Der er al mulig grund til at have fokus på, at de fortsat skal bruge - i hvert fald AMU-systemet - og også gerne andre uddannelsesmuligheder.”
"Sindsygt" pressede virksomheder
3F forklarer faldet med to ting: På den en side er refusionen til arbejdsgiverne, der sender ansatte på et AMU-kursus, blevet nedsat fra 100 procent af dagpengetaksten til 80 procent.
Det fjerner incitamentet til at sende medarbejdere på efteruddannelse, mener 3F.
Den anden side er, at virksomhederne har skåret så langt ned i bemandingen, at de ikke har råderum til at sende folk af sted på kurser, lyder det.
I Håndværksrådet deler man opfattelsen. Deres medlemsvirksomheder er ”sindssygt pressede” og derfor har de nedjusteret antallet af ansatte til det absolutte minimum, forklarer Heike Hoffmann.
3F kræver politikerne på banen
3F efterspørger politisk vilje til at gøre noget ved problemet. Her ønsker man en reel økonomisk gulerod, der skal lokke virksomheder til at sende ansatte på efteruddannelse.
”Vi kommer til at miste noget viden og efteruddannelse, som vi senere hen kommer til at efterspørge. Jeg kan kun opfordre til, at man fra politisk side søger for nogle bedre forhold i forhold til at sende folk på kurser,” siger Per Christensen.
Han afviser, at faldet i efteruddannelser blandt medlemmerne skyldes manglende lyst til at sætte sig tilbage på skolebænken.
”Tallene viser, at vores medlemmer gerne tager uddannelse, NÅR de får mulighed for det. For et stigende antal sker det bare ikke ude på arbejdspladserne," siger Per Christensen.