Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Frisører i kemikaliehelvede

Frisørdrømmen ender i allergi og smerter

Start et spil på Spigo.dk
Spil

En frisør holder kun 8½ år i faget. Det viser en ny undersøgelse. Frafaldet koster samfundet millioner

6. marts 2011 kl. 22:45 Mette Lauth
Frisørdrømmen: Dennis Knudsen med sangerinden Medina på vej til Tommy Hilfigers cultural dinner for få udvalgte danske kulturpersonligheder
Frisørdrømmen: Dennis Knudsen med sangerinden Medina på vej til Tommy Hilfigers cultural dinner for få udvalgte danske kulturpersonligheder Foto: Arkiv: Martin Sylvest Andersen/Scanpix
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Mette Lauth

Journalist på Avisen.dk

Dennis Knudsen og Gun-Britt smiler hele tiden. Men for de fleste andre frisører stivner smilet hurtigt.

Fakta
  • Af de 5318 frisøruddannede i undersøgelsen er over 43% stoppet i faget .
  • At dem siger 40 procent at en af grundene til de stoppede var smerter i muskler og led.
  • Mere end hver femte er stoppet på grund af håndeksem og næsten lige så mange allergi.
  • Dertil kommer seks procent med astma.

Der går i gennemsnit 8½ år fra de unge frisører begynder deres uddannelse til de forlader faget.

Det er den triste skæbne i det fag, der ellers ligger på top fem over unge pigers drømmefag.

”De unge frisører går ind i faget med drømme om glamour, stjernestøv, og en hverdag, hvor de gør kvinder smukke,” siger Susan Hovmand Lysdal, ph.d. studerende og ansat på Videncenter for Frisører og Kosmetikere.

Men mange af dem kommer ud igen med ødelagte hænder, ondt i kroppen, åndedrætsbesvær og allergi.

Skader, der skyldes dårlige arbejdsstillinger, produkter fyldt med allergifremkaldende kemi og lange arbejdsdage med våde og fugtige hænder.

Dybt ulykkelige

Susan Hovmand Lysdal har lavet en spørgeskemaundersøgelse med 5318 svar fra frisører uddannet mellem 1985 og 2007, samt den første opgørelse siden 1999 af, hvor længe frisører holder i faget.

Læs også: Gravide frisører efterladt i kemi-suppe

Den viser, at de i snit forlader frisørfaget bare otte et halvt år efter de begyndte deres fire år lange uddannelse.

”Det er ikke ret længe. Mange af de frisører, vi møder, er dybt ulykkelige over at forlade faget som de elsker fordi det er kreativt og de glæder andre mennesker. Det koster også også samfundet mange penge at de forlader,” siger Susan Hovmand Lysdal.

Koster 149.000 kroner for en frisør

Ifølge Undervisningsministeriet koster det 149.400 kroner at uddanne en frisør. Dertil kommer så, at en del af dem skal tage nye uddannelser, er sygemeldt og forlader faget med arbejdsskader, der er kroniske.

Få fagforbund fører konkrete statikstikker over, hvor længe deres medlemmer bliver i faget, men Susan Hovmand Lysdal har sammenlignet med mønstret hos Bubl, hvor pædagogerne også har fire års uddannelse bag sig.

Læs også: Sådan ødelægger du din frisør

”Pædagogerne siver fra faget på grund af alder. Sådan er det ikke for frisørerne. De begynder, når de er omkring 16 år, og kun omkring 11% er i faget i mere end 15 år,” siger Susan Hovmand Lysdal.

Bliver ikke syge af at ligge på sofaen

Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund er vrede over, at arbejdsgiverne efter deres mening ikke gør noget for at forbedre frisørernes arbejdsforhold og give dem længere holdbarhed i branchen.

”Frisørerne bliver jo ikke syge på stribe af at ligge hjemme på sofaen, men vi oplever intet hul i gennem til frisørmestrene. Lige i øjeblikket har vi opgivet dem og prøver at gøre noget gennem arbejdstilsynet og EU,” siger Poul Mongaard, forbundsformand for frisørerne.

Formand for Danmarks Frisørmesterforening Connie Mikkelsen siger, at hvis Poul Mongaard gerne vil tale med hende, kan han altid bare ringe.

Læs også: Frisører skal straffes for lovlige stoffer

Hun siger, at Danmarks Frisørmesterforening har sat ind med en masse information og været med til at indføre undervisning om de kemiske stoffer og brug af værnemidler på de tekniske skoler. Desuden betaler de til Videncenter for Frisører og Kosmetikere.

Dårlige arbejdstider

"Det nytter jo heller ikke, at mestrene stiller handsker og udsugning til rådighed, hvis det ikke bliver brugt. Jeg er jævnligt ude til svendeprøver, og må huske eleverne på at bruge udsugningen," siger Connie Mikkelsen.

Hun peger på, at en stor del forlader faget, fordi arbejdstiderne ikke hænger sammen med familielivet.

"Vi har mange i den fødedygtige alder, og i frisørfaget arbejder vi sent fredag og om lørdagen, hvor institutionerne har lukket. Vi har tidligere henvendt os til kommunerne, fordi vi ønsker udvidede åbningstider," siger Connie Mikkelsen.

Læs også: Gravide frisører efterladt i kemi-suppe

Hun har svært ved at tro, at frisørerne forlader branchen i så stort antal og så ofte på grund af smerter eller allergi.

"Jeg kender ikke til undersøgelsen. Hvis jeg kigger på vores medlemmer, så er gennemsnitsalderen 48-50 år og man bliver vel ikke mere holdbar bare af at blive selvstændig," siger Connie Mikkelsen.

Hun mener, at der er en øget bevidsthed på vej både blandt mestrene og frisørernene om, at man må passe på sig selv fra starten, hvis man skal holde et helt liv i faget.

"Det er vigtigt at man passer på sig selv. Bruger hævesænkestole, klippestol, blander farve i blandeskab og bruger handsker. Jeg synes, der er tendenser til, at det går i den rigtige retning," siger Connie Mikkelsen.

Frisører i kemikaliehelvede
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites