Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forsvaret snyder med sårede

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Forsvarskommandoen nedjusterer antallet af sårede, hvis de sårede senere hen får sårene behandlet. Den går ikke, siger forsvarsordførerne.

7. juli 2010 kl. 09:19 (opdateret kl. 09:56) Søren Strandman-Møller
Man kan blive ramt af en vejsidebombe, kæmpe sig blødende ud af at det smadrede køretøj, flygte fra Taleban. Og fortsat ikke kunne kalde sig såret.
Man kan blive ramt af en vejsidebombe, kæmpe sig blødende ud af at det smadrede køretøj, flygte fra Taleban. Og fortsat ikke kunne kalde sig såret. Foto: AP Photo/Rahmat Gul / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Søren Strandman-Møller

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Når man først er såret, er man altså såret. Det mener fire forsvarsordførere, efter det er blevet afsløret, at Forsvarskommandoen har nedjusteret antallet af sårede med en smart teknikalitet.

"Hvis man er blevet ramt og såret i krigen, men det viser sig, at selve såret heler, er man altså fortsat blevet såret i krigen," lyder det fra forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF) til Newspaq.

Ekstra Bladet har i dag minutiøst gennemgået antallet af pressemeddelelser fra forsvaret, hvor det er blevet oplyst, at personer er blevet såret i Afghanistan. Det viser sig, at det oprindelige antal er 190, men at Forsvarskommandoen senere har nedjusteret tallet til 119, da 71 af de sårede soldater endte med at få fastsat en méngrad på fem procent eller derunder.

Men den beregningsmodel går ikke, hvis man spørger Niels Helveg Petersen (RV).

"Som jeg har forstået det, angiver forsvaret jo selv, hvor mange der er sårede. Det tal har danskerne hørt, men det er noget rod, at tallet bliver nedjusteret, hvis man ikke mener, at sårene giver store varige skader. Ministeren bør i det tilfælde oplyse, at der er190 sårede soldater, men at kun 119 af dem er såret alvorligt," siger han til Newspaq.

Villum Christensen fra Liberal Alliance og Frank Aaen fra Enhedslisten har samme holdning, som Holger K. Nielsen og Niels Helveg Petersen har tilkendegivet. Frank Aaen mener endda, at tallet er endnu højere end de 190, da man også skal medregne de soldater, der er blevet psykisk syge efter at have været i krig.

Det har ikke været muligt for Newspaq at få forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) til at fastslå, hvor meget der ifølge hende skal til, før man kan kaldes såret i en krig.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites