Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 26. marts 2010, kl. 05:45
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Kampsoldater skal testes mere fremover for at sikre, at de er gode nok til krig.
Kampsoldater skal testes mere fremover for at sikre, at de er gode nok til krig. (Foto: Scanpix/Andreas Bauchy)

Forsvaret ændrer kurs: Bedre test af soldater

Hærens Kampskole vil fremover foretage flere inspektioner af kampsoldaters evner i krig. Det skal ske for at sikre, at de rent faktisk er klar.

Forsvaret vil nu langt mere konsekvent teste soldater, der skal sendes i krig i Afghanistan.

Det sker for at sikre, at de soldater, der udsendes, rent faktisk også er krigsduelige. Testen vil desuden finde sted i god tid, så der kan rettes op på eventuelle fejl.

"Vi vil fremover sørge for, at inspektionerne ligger i så god tid som muligt, så de enheder, der udsendes til eksempelvis Afghanistan, får mulighed for at forbedre sig i god tid," siger oberstløjtnant Jens Peter Rasmussen, der er fungerende chef for Hærens Kampskole.

Lever op til standarden

Han oplyser, at forsvaret i år blandt andet vil forsøge at inspicere alle enheder inden for kamptropperne, så det inden udsendelse kan stå klart, hvor gode kampsoldater er til eksempelvis at udføre angreb, betjene deres våben eller arbejde sammen.

"Vi har lagt en udførlig plan for inspektion af kamptropperne for at sikre, at evnerne i krigsførelse i kampenhederne lever op til standarden," siger Jens Peter Rasmussen.

I sidste uge kom det frem, at en eskadron på Bornholm dumpede en inspektion kun tre måneder inden udsendelsen. Soldaterne måtte derfor arbejde meget hårdt for at nå op på niveau inden udsendelsen. Forsvaret har trods dette garanteret, at soldaterne var parat, da de blev udsendt.

Manglende ressourcer

Inspektionerne blev indtil 2007 gennemført regelmæssigt, men fra 2007 til 2009 blev omfanget reduceret på grund af for manglende ressourcer.

"Vi har nu igen ressourcer til at udføre inspektionerne regelmæssigt," siger oberstløjtnant Jens Peter Rasmussen.

Det tiltag hilses velkomment af soldaterne. Jan Lings, der er tillidsmand og bestyrelsesmedlem i soldaternes fagforening, HKKF, kalder det en god kvalitetssikring.

"Det er helt nødvendigt, at soldater er toptrænet, når de sendes til Afghanistan, hvor vilkårene er hårde. Stikprøverne er med til at sikre, at soldaterne er så gode, som de kan blive," siger Jan Lings.

26.03-2010 | 14:04 af Ralph Sylvestersen
Krig er total perversion – mellemmenneskeligt er det et absolut ekstrem og ditto falliterklæring. Det er ikke muligt at bevæge sig længere ned på skalaen.

Og alligevel beskriver medierne krig som noget ganske naturligt og hverdagsagtigt – her på avisen beskrives krigsgerninger og -håndværk uden en den mindste form for refleksion over krig som en uhyrlighed.

Danskerne er åbenbart blevet som de kogte skrubtudser, der bare de blev opvarmet tilpas langsomt ikke evnede at hoppe ud af gryden da det blev for varmt - og endte med at bliv spilkogte.
 
26.03-2010 | 14:55 af Mads Emil Lidegaard
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.