Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 10. sep. 2010, kl. 10:37
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Anni Brinchs forsvarer vil gå til stålet på dagens retsmøde i rufferi-sagen.
Anni Brinchs forsvarer vil gå til stålet på dagens retsmøde i rufferi-sagen. (Foto: Claus Fisker / Scanpix)

Forsvarer angriber bevis for Annis millioner

Ole Schmidt, forsvarer for Anni Brinch - tidligere Fønsby - går til angreb på anklagerens dokumentation af de knap 12 mio. kr. hun tjente.

"Det kunne lige så godt være anklageren, som har siddet hjemme i sin stue og leget lidt med tallene."

Sådan siger forsvarer Ole Schmidt forud for syvendedagen i rufferi-sagen mod Anni Brinch - bedre kendt som Fønsby.

De hårde ord kommer, fordi anklager Anette Korsgaard formentlig i dag ved hjælp af to politirapporter vil dokumentere, at Anni Brinch og den medtiltalte veninde har tjent knap 12 millioner kroner på andres prostitution i perioden 2005 til 2009.

Men rapporterne er slet ikke noget ordentlig bevis, påpeger forsvareren, der tidligere har repræsenteret plastikkirurgen Jørn Ege. Også kendt som penislægen.

Han mener, at en politirapport egentlig mest er et internt arbejdspapir for politiet. Anklageren skulle derfor have indkaldt den betjent, der har skrevet rapporten, som vidne.

"Og så vil det komme frem, at rapporten bygger på tal fra Skat. Jamen, så må hun indkalde de folk fra Skat. Og Skat har tallene fra nogle piger i branchen. Jamen, så må anklageren indkalde dem," forklarer Ole Schmidt og tilføjer:

"Jeg tror ikke, Retten vil tillade, at anklageren benytter udokumenterede rapporter."

Og det er ifølge forsvareren et blødt punkt hos anklageren.

"Hvis ikke hun får lov til at dokumentere rapporterne, så har hun kun løse gætterier, og det kan altså ikke bruges i en straffesag," fortæller Ole Schmidt.

På mandag vil anklager og forsvarer forklare, hvordan de mener, at dommeren skal se på sagen om bordeldrift otte steder i landet med omkring 150 prostituerede.

Den endelige dom forventes at falde omkring den 20. september, og Anni Brinch kan få op til fire års fængsel for rufferi. I 2005 fik hun betinget dom for netop rufferi.

10.09-2010 | 14:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
12.09-2010 | 13:03 af Allan Høyberg
Der er alt for mange som tjener penge på massagekvinder. Vi må have offentlige kontrolerede og godkendte bordeller med ordnede forhold og sygdomskontrol. Jeg tror også at det vil gøre det billigere når kun sexarbejderen skal tjene på sit arbejde.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.