Landstræner Morten Olsen skumler over udsigten til at skulle undvære Nicklas Bendtner til træningskampen mod Rusland.
Angriberen skal i retten, fordi han er anklaget for at have smadret flere biler i den engelske by Newcastle.
Den 27. februar skal landsholdet møde før kampen mod Rusland, men her er Nicklas Bendtner blevet bedt om at møde i retten.
"Der arbejdes stenhårdt fra flere sider på at finde en løsning. Jeg er optimistisk, og ser ingen grund til ikke at tro på, at det lykkes," siger Jesper Lynghus, Nicklas Bendtners talsmand, til ekstrabladet.dk.
Morten Olsen udtrykte stor irritation, da det kom frem, at Nicklas Bendtner skulle møde i retten for sine drengestreger. Landstræneren vil have retsmødet udsat.
Selv håber fodboldspilleren, der lige nu spiller for Sunderland og er skadet, at retssagen bliver rykket.
"Nicklas håber også på en løsning, men er lige nu fokuseret på at komme i kamp igen for Sunderland, men selvfølgelig også for det danske landshold," siger Jesper Lyngus til mediet.
Nicklas Bendtner gik ifølge anklagen sammen med en holdkammerat amok den 6. september og smadrede seks biler.
Kilde: ekstrabladet.dk