Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forskere afliver sexmyter

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Unge mister ikke deres mødom tidligere og tidligere. Gifte par har mere sex end andre. Og det er ikke de lette på tråden, der får kønssygdomme.

1. nov. 2006 kl. 08:22 Michael S. Lund
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Michael S. Lund
Jeg er uddannet journalist fra Syddansk Universitet (SDU) i januar 2004. Før det har jeg læst to års dansk, og jeg har desuden netop afsluttet to års Mellemøststudier på SDU.

Udlandsstoffet har vær...
Et britisk forskerhold har fordybet sig i sex. På den seriøse måde vel at mærke. Forskerne har analyseret data fra 59 lande, og i en stor rapport, som blev offentliggjort i tidskriftet The Lancet onsdag, kommer de frem til en række overraskende konklusioner:

- Den seksuelle debutalder bliver ikke lavere og lavere. Faktisk er den på samme niveau som for ti år siden.

- Par i den vestlige verden har mere sex end folk i Afrika. Kun to tredjedele af afrikanerne har haft sex for nylig, mens det gælder tre fjerdele i den industrialiserede verden.

- Gifte personer har mere sex, end folk der ikke er gift.

- Folk med mange forskellige partnere har ikke nødvendigvis flere kønssygdomme end gifte par.

Flere af konklusionerne kommer bag på forskerholdet.

»Vi fik ødelagt et par af vores fordomme,« siger lederen af forskerholdet, professor Kaye Willings, til AP.

»Der er en misforståelse om, at der er meget promiskuøsitet i Afrika, og at det er en af grundene til spredningen af hiv og aids. Men det synspunkt bliver ikke støttet af fakta,« siger hun.

Forskerne understreger, at der er store forskelle på sexvanerne fra land til land, og at man derfor skal passe på med at tackle kønssygdomme på samme måde verden over. Alene den seksuelle debutalder svinger fra 16,5 år i Storbritannien til 24,5 år i Indonesien.

En af rapportens mindre overraskende konklusioner er, at kvinder i Vesten har en del mere at skulle have sagt i sengen, end kvinder i udviklingslande. I lande som Cameroun, Haiti og Kenya har mændene flere partnere, mens kvinder ofte kun har én. I de europæiske lande har kvinder og mænd lige mange partnere igennem deres liv.

»I lande, hvor kvinder er afhængige af deres mandlige partner, har de ikke samme magt til at forlange brug af kondomer, og de ved sandsynligvis ikke noget om deres partneres utroskab,« siger professoren.

Undersøgelsen bygger på tidligere undersøgelser fra de 59 lande og fra tal fra de enkelte regeringer.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites