Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forsker: Unge skal ikke køre, før de er 21 år

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Unge bilister mellem 18 og 21 år er overrepræsenteret i dødsstatistikkerne. Det er fordi unge ikke er fysisk modne nok til at have ansvar for andres liv i trafikken, forklarer dansk hjerneforsker

17. nov. 2006 kl. 21:03 Sophie Nyborg
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Sophie Nyborg
2006 Journalist på Nyhedsavisen

2006 - 2005 Journalistpraktikant på Politiken

2004 - 2005 Journalistik, RUC

2003 - 2004 M.A. Digital Media ved Goldsmiths College, University of London

2000 - 2003 B.Sc. molekylærbiologi ved Roskilde Univer...

Teenageres hjerner er for umodne til at kunne køre bil og sætte andre menneskers liv i fare. Derfor bør man sætte aldersgrænsen for at tage kørekort op til 21 år, mener dansk hjerneforsker.
Flere undersøgelser herhjemme og internationalt viser nemlig, at unge helt op i 20-årsalderen har en langt mere risikosøgende og samvittighedsløs adfærd end voksne, fordi hjernens fornuftscenter stadig er i udvikling op i tyverne.

Udvokset samvittighed

»I 21-årsalderen har man fået lagt mere samvittighed ind i forpandelappen og en bedre evne til at overskue konsekvenserne af sine handlinger,« forklarer hjerneforsker Albert Gjedde fra PET-Centeret i Århus.
Statistikkerne taler deres eget tydelige sprog. Der er dobbelt så mange unge bilister mellem 18 og 20 år, der kører galt, som der er i aldersgruppen 25 til 29 år, viser tal fra Vejdirektoratet.
Neuropsykolog Thomas Ramsøy fra Hvidovre Hospitals hjerneskanningscenter mener, at den nye viden om hjernen er så overbevisende, at man burde hæve alderen for, hvornår man kan sætte andres liv i fare i trafikken.
»Vi ved nu meget mere om, at hele hjernenetværket stadig er under omstrukturering i en langt senere alder, end man tidligere har troet. Helt op i tyverne er hjernen stadig i en rivende udvikling. Og det betyder, at de unge har dårligere koncentrationsevne og er ekstremt risikosøgende,« siger han.
»Derfor ville det være særdeles fornuftigt enten at sætte kørekortalderen op til 21 år for eksempel, eller tænke i andre europæiske modeller, hvor unge er underlagt andre fartgrænser, indtil de er 21 år,« fortsætter han.

Kører ræs og spritkørsel

Direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed, René la Cour Sell, er ikke i tvivl om, hvad en lovændring ville betyde for dødsstatistikkerne.
»Der er masser af dokumentation for, at unge mellem 18 og 24 kører både mere ræs og spritkørsel, og de har langt flere ulykker og dræbte. Hvis man sætter kørekortsalderen op til bare 21 år, så er der ikke nogen tvivl om, at man vil få mange færre dræbte i trafikken,« siger han.
»Vi ved, at unge i gymnasiet får bil væsentligt senere end unge, der går på andre uddannelser som teknisk skole. Samtidig viser statistikkerne, at der er en faktor fire mindre trafikdødelighed blandt gymnasieeleverne,« siger han, men påpeger at det i langt overvejende grad er de unge mænd, som kører galt. Formanden for Folketingets retsudvalg Peter Skaarup (DF) mener, at en ændring af alderen for kørekort ville gå ud over en stor gruppe unge, der kører ordentligt.
»Hjerneforskningens resultater er bestemt relevante, og noget vi vil kigge på. Foreløbig har vi dog sat mange initiativer i gang for at løse problemet. Blandt andet har vi for nylig lavet stramninger i køreprøven, så det ikke bliver så nemt at tage et kørekort, og vi vil gerne lige se på resultaterne af de stramninger først,« siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
18.11-2006 | 13:38 af Claus Piculell
Nu rummer hjernen jo ikke kun fysik, men også psykologi. Med det in mente kunne man så ikke sætte alderen til 25 ...?

vh CP
 
 
18.11-2006 | 13:46 af Claus Piculell
PS: Se yderligere disse to blogindlæg:

Der trækker DF grænsen

http://kortlink.dk/avisen/3bw6

Politiet forstår godt drab

http://kortlink.dk/avisen/3bw5

vh CP
 
 
23.11-2006 | 11:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites