Kun to procent har gjort det. Men næsten halvdelen af danskerne siger, de vil tage kontakt til kommunen eller politiet, hvis de får kendskab til nogen, der begår socialt bedrageri.
Det viser en ny undersøgelse, som Analyseinstituttet YouGov Denmark har lavet for Ugebrevet A4.
I undersøgelsen angiver 56 procent af danskerne, at borgerpligt er det, der kan motivere dem til at anmelde naboen, kollegaen eller ekskæresten for snyd med sociale ydelser. Kun fem procent angiver hævn som motivation.
Lektor Sven Mørch, der er leder af Center for Anvendt Socialpsykologi ved Københavns Universitet, er dybt bekymret over tendensen.
Han studsede især over, at 12 procent af danskerne er klar til at anmelde deres forældre, søskende eller børn.
"Det får mig til at tænke på Nazityskland, hvor man angav sine forældre for at være dårlige nazister. Hele ideen i et samfund er, at man prøver at understøtte solidaritet og ansvar. Pludselig er det begreb blevet vendt på hovedet, fordi man nu skal anmelde andre for ikke at være ansvarlige. Det er et kæmpe problem," siger han til Newspaq.
Torben Søberg, der er leder af Kontrolgruppen i Mariagerfjord Kommune, oplever, at det slet ikke er usædvanligt, at familiemedlemmer angiver hinanden.
"Jeg har oplevet, at søskende anmelder hinanden, eller sågar forældre, der har meldt børnene. Én familie var træt af den livsstil, deres datter førte, fordi de mente, det trådte ind over deres normer," siger Torben Søberg til Ugebrevet A4.
Ifølge Sven Mørch er danskernes angiver-iver en del af de senere års "nyliberalisme" i samfundet.
"Vi har oplevet et tab af det sociale samfund gennem den nyliberalistiske politik, der har været ført de seneste år. Den er med til at fremme tanken om, at den enkelte hele tiden skal stilles i værk og ansvarliggøres. Og det er et problem, fordi folk er ofte ikke i stand til at påtage sig det ansvar individuelt, som samfundet stiller dem overfor," siger han.
Sven Mørch peger på, at angiveriet især i lokalsamfundet kan få alvorlige konsekvenser.
"Vi ser folk, der prøver at blive kærester med hinanden, og hvis pigen har børn i forvejen, og naboen ser kærestens bil holde i indkørslen, så må hun ikke længere få sociale ydelser. Altså kan det betyde, at folk er nødt til at flytte, fordi de føler sig overvågede. Det er jo en rigtig dårlig situation for et samfund," siger Sven Mørch.