Hvis man afskaffer efterlønnen, vil 80 procent af efterlønnerne komme i arbejde.
Det mener regeringer på baggrund af konklusioner fra Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen.
Men det tal er grebet ud af den blå luft.
Det siger én af landets førende eksperter i efterløn og tilbagetrækning, professor ved Aalborg Universitet Per H. Jensen.
"Tallet er nok nærmere 40-50 procent og ikke 80 procent" sagde han onsdag på en høring om efterløn i København arrangeret af de tre LO-forbund 3F, FOA og NNF.
Han peger på et forskningsprojekt, han har lavet blandt efterlønsmodtagere.
Det viser, at 40 procent gik på efterløn p.g.a. dårligt helbred, mens knap 30 procent er så velstillede, at de ville have haft råd til at gå på tidlig pension, selvom efterlønnen blev afskaffet.
Og det er ikke de samme efterlønnere, der er i de to grupper, påpeger Per H. Jensen.
Når regeringens to kommissioner når frem til, at fire ud af fem vil komme i arbejde, så skyldes det "grundlæggende metodeproblemer", siger forskeren.
Kommissionerne ser nemlig alene på, hvor ofte efterlønsmodtagere går til læge, hvor tit, de er indlagt på sygehuset og hvor meget receptpligtigt medicin, de tager. Og så sammenligner de med folk, der fortsætter i arbejde.
"Og så er forskellen ikke ret stor. Men de glemmer den pointe, at selve det at gå på efterløn kan være en medicin. For en udbrændt skolelærer er det jo en mirakelkur at slippe for at se elever, og som nedslidt går du jo ikke til læge hver 14. dag for at få at vide, at du er nedslidt," siger Per H. Jensen.