Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen blev mandag enige om besparelser for 1,4 ,ia. kr. i fleksjobordningen som et led i 2020-planen

Ordningen har til formål at sikre nedslidte og andre ikke-fuldt arbejdsdygtige en plads på arbejdsmarkedet.

Men aftalen vil betyde, at færre kommer på ordningen og det kan ikke undgå at skade det rummelige arbejdsmarked, vurderer Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

"Der vil komme færre på ordningen, fordi incitamentet til at oprette fleksjob, vil være mindre. Det bliver nemlig dyrere for kommunerne at sende folk på fleksjob. Over tid bliver det endda endnu dyrere," forklarer han, og betegner planen "en spareplan".

Hvis mandagens aftale indføres som aftalt, vil kun personer over 40 år kunne få et permanent fleksjob. Ordningen vil højst kunne løbe fem år for personer yngre end 40.

Samtidig vil kommunernes udgifter til fleksjob stige, fordi de penge kommunen får refunderet fra staten reduceres fra 65 til 50 procent. Efter fem år falder refusionen til 30 procent, oplyser Finansministeriet.

"Det bringer os i en situation, hvor vi klart kan sige, at det kommer ikke til at blive som hidtil; arbejdsmarkedet bliver mindre rummeligt. Hvad der så sker med de her personer, hvordan de vil klare understøttelsen og hvad kommunerne vil gøre, det tror jeg ingen, kan sige for øjeblikket," lyder det fra Henning Jørgensen.

Claus Hjort garanterede mandag, at nuværende fleksjobbere ikke bliver ramt af aftalen.

Både De Radikale og Socialdemokraterne mener, at regeringen med indgåelsen af aftalen om de resterende fem milliarder i 2020-planen har begået forligsbrud. Det afviser økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, og lover, at partierne vil blive indbudt til at deltage i aftalen, der også omfatter en SU-reform.