Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Akademikere er ikke meget for at rykke ud af de store universitetsbyer
Akademikere er ikke meget for at rykke ud af de store universitetsbyer (Foto: colourbox)

Forsker: "De vil hellere drikke caffe latte"

Højtuddannede unge er ikke meget for at flytte til provinsen.

Unge akademikere frygter at blive 'Palle alene i verden', hvis de søger job i landområder. Det viser en ny undersøgelse fra SFI.

Vejen ud af storbyen er stejl for akademikerne  - de er ikke til at drive ud af universitetsbyerne.

SFI-forsker Lise Sand Ellerbæk mener, at de højtuddannede gerne vil være 'hvor det sker':

Nødvendig latte

"Akademikerne frygter, at der ikke er nogen biografer og koncertsteder i provinsen. De vil være sikre på, at de kan nyde en caffe latte i midten af den by, de flytter til," siger hun.

I undersøgelsen har SFI spurgt 55 specialestuderende fra Århus Universitet, hvad der holder dem fra at søge arbejde i provinsen.

Det viser sig, at det er meget svært at få akademikere til at at sige farvel til det sociale liv og kulturlivet i universitetsbyerne.

Vigtigt med det sociale

Der er også en tendens til, at hvis de lige har stiftet familie, frygter de, at deres partner ikke kan finde job uden for storbyen.

Men først og fremmest er de specialestuderende bange for, at de kommer til at leve alene, hvis de flytter til en af de mindre byer:

Gerne mindre virksomheder

"De er bange for at komme til at savne nogen at dele livet med. De bruger meget tid sammen med andre fra deres studier, en kreds af venner, som de er bange for at miste, hvis de flytter uden for byen," siger Lise Sand Ellerbæk.

I undersøgelsen har SFI interviewet 55 personer for at nå frem til, hvad der skal til for at lokke højtuddannede ud at arbejde i mindre virksomheder væk fra de store byer.

Den del af projektet, som hander om de små virksomheder har været en succes, men det kniber altså med målet om at få akademikerne ud på landet.

08.09-2010 | 16:14 af Thomas Egeskjold
De er bange for at opdage, at almindelige snusfornuftige bønder. kan udmanurere dem mentalt. og at de derfor har spildt mange år af deres liv på lal. Bare en tanke! :O)
 
08.09-2010 | 16:16 af Lars Nunnegaard
Herude på landet ordner vi da Verdenssituationen henover kølediske i Brugsen. :o)))
 
08.09-2010 | 16:21 af Thomas Egeskjold
det er jo lige det. En akedemiker ville jo føle sig svært overflødig. For der er jo ingen problemer to bonderøve ikke kan klare, med en bajer over køledisken. :-)
 
08.09-2010 | 16:37 af Kristian Mortensen
Dette forhold at eliten kun vil bo i byerne ses jo klart af S og SFs politik indenfor en hel række områder
Men også resten af folketingets partier er stor slemme hvad angår sjoflingen af områderne der ligger udenfor Kbh og Nordsjælland, Århus og Odense
Ikke fordi S-SF er værre end de andre partier, dog på nogle områder er de faktisk mere arrogante overfor dem udenfor, men for lavtlønnede der har arbejde og bruger mange andre muligheder i de store byer og som er ex afhængige af bil fordi det kollektive er elendigt i det område man bor, virker det så meget mere brutalt når de samme partier stiller sig som de dårligststilledes forsvarer og som partier der vil arbejde for deres sag. Sandheden er vel at når det kommer til stykket er det kun deres egen elite som udgør måske 10% af partiernes vælgere de arbejder for, mens de resterende lavtlønnede og dem på overførselsindkomster er de ligeglade med
 
08.09-2010 | 16:40 af Kristian Mortensen
Endvidere har Soc dem jo selv under Nyrup været med til at forringe dagpengene ned til 4 år. Så hvorfor skulle de så pludselig nu ville tilbageføre det til 4 år. Desværre havde Krause-Kjær nok ret da han sagde at S-SF ville bruge R som undskyldning for at en tilbageføring ikke er mulig
 
08.09-2010 | 16:42 af Thomas Egeskjold
derfor skal vi have et stærkt EL. :O)
 
08.09-2010 | 16:40 af Bitten B.
Igen Kristian vil S og SF netop udbygge kollektivtrafikken og gøre den billigere.
08.09-2010 | 16:47 af Kristian Mortensen
Nej Bitten
Det tror jeg ikke på. Vi har haft diskussionen før. Desværre er jeg ret overbevist om at det ender med at BÅDE det kollektive OG det at køre i egen bil bliver dyrere. Jo S-SF har droppet kørselsafgifterne for de vil få en række skæbnesvangre følger for mange på Sjælland, og et dundrende underskud i statskassen. Dog kunne de for min skyld godt have hævet brændstofafgifterne med 3 kr/l, med 1 kr til det kollektive. Men der må jo have været en grund til de ikke har gjort dette
Betalingsringen rundt om Kbh som Asmus Kjeldgaard er IKKE for at der skal blive bedre kollektiv trafik, nej den tjener helt andre formål:
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2010/09/07/154434.htm
Mine indlæg har numrene #5 og #11
 
08.09-2010 | 16:48 af Kristian Mortensen
Rettelse:
...som Asmus Kjeldgaard ØNSKER er IKKE....
 
08.09-2010 | 16:53 af Kristian Mortensen
Kender én der ofte er i London og han siger at det kollektive derovre ikke koster ret meget slet ikke sammenlignet med København
 
08.09-2010 | 17:07 af Kristian Mortensen
Jeg har undersøgt hvad det dags dato vil koste EKSTRA udover de andre udgifter til bilen hvis den skal parkeres på Høje Tåstrup og man skal tage toget ind til byen:
http://www.htk.dk/Teknik_miljoe_bolig/Veje_og_trafik/Parkeringsplads_ved_Hoeje_Taastrup_Station.aspx
Pris: Månedskort 495,00 kr
http://www.moviatrafik.dk/dinrejse/Priser/hovedstadsomraadet/prisoversigt/Documents/TakstH2010.pdf
Periodekort 6 zoner: 845 kr
Altså en ekstra udgift på 1340 kr pr måned oven i det bilen koster i forvejen
Det er mange penge når dette samlede beløb udgår 2/3 af ens løn efter skat
 
09.09-2010 | 12:59 af Anja -
x
09.09-2010 | 13:02 af Anja -
I foråret da vi nærmede os ansøgningsfristen for de videregående uddannelser sagde en Københavner i et indslag, at han ikke kunne finde på at søge ind på sin drømmeuddannelse i Sønderborg, hvis han ikke kom ind på uddannelsen i storbyen. Han var nemlig fitness-instruktør, og der var garanteret ingen fitness-centre i Sønderborg!!! Det havde krævet et lille opslag på KRAK ikke? Der er da lige så mange fitness-centre i provinsen som i København. Og mange andre faciliteter i øvrigt.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.