Her er Avisen.dk's gældende forretningsbetingelser:
1. Personlige oplysninger
På Avisen.dk skelner vi mellem gæster og brugere. Alle der besøger Avisen.dk er gæster. Hvis man opretter en brugerprofil via http://avisen.dk/edit/createuser.aspx, bliver man bruger.
Fra gæsterne på Avisen.dk opkræves ingen persondata, men Avisen.dk anvender cookies og gemmer i øvrigt data, som brugere genererer i forbindelse med besøg på Avisen.dk.
Disse informationer bruges i anonymiseret form til at dokumentere værdien af bannerannonceeksponeringer på Avisen.dk ApS overfor potentielle annoncører.
Fra brugerne på Avisen.dk opkræver og gemmes følgende persondata
- Fornavn
- Efternavn
- Profilnavn
- Mobiltelefon
- e-mail adresse.
Disse oplysninger skal være korrekte, og det er betingelsen for at blive bruger på Avisen.dk.
Oplysninger registreres og lagres i Avisen.dk ApS’s database. Oplysningerne kan ikke ses af personer uden for Avisen.dk ApS. Ønsker man at ens persondata bliver slettet, kan man altid sende en mail til avisen@avisen.dk.
Avisen.dk anvender ikke persondata fra brugerne til markedsføring.
2. Ophavsret
Alt indhold på Avisen.dk ApS er beskyttet af lov om ophavsret.
Det er tilladt at tage kopier på papir (udprint) til privat brug. Denne adgang gælder alene fysiske personer.
Det er endvidere tilladt at tage digitale kopier til personlig brug eller til personlig brug for husstanden altså typisk ægtefælle og børn jvf. ophavsretslovens § 12.
Enhver anden form for udnyttelse af indholdet på www.avisen.dk forudsætter Avisen.dk ApS’s forudgående udtrykkelige, skriftlige tilladelse.
3. Links til Avisen.dk
Alle er velkomne til at linke til alle sider på Avisen.dk ApS. Det gælder også links, hvor der linkes direkte til undersider såsom artikler, blogs etc.
Direkte links ("hot links") til andre ressourcer som f.eks. billeder, film, animationer mm., er ikke tilladt uden tilladelse.
Hvis du ønsker at linke til indhold, skal du linke til en side, hvor indholdet anvendes. Eksempel: Du må ikke linke til et billede i en artikel, men du må gerne linke til selve artiklen, hvor billedet bliver brugt.
4. Nyhedsbreve
Det er gratis at tilmelde sig e-mail nyhedsbreve fra Avisen.dk. Avisen.dk videregiver ikke e-mails til andre.
Man kan tilmelde sig nyhedsbreve her.
Avisen.dk udsender følgende nyhedsbreve:
- Et dagligt morgennyhedsbrev kl. 8.00
- Et særligt nyhedsbrev om arbejdsliv kl. 8.30
- Et middagsnyhedsbrev kl. 12.00
- Et eftermiddagsnyhedsbrev kl. 15.30
Nyhedsbrevene udsendes en gang pr. dag. Hvis man abonnerer på flere nyhedsbreve, vil man modtage flere nyhedsbreve i løbet af en dag.
Hvis man vil framelde sig et, flere eller alle nyhedsbreve, skal man klikke en gang på linket i bunden af nyhedsbrevet, hvor der står: Frameld dig nyhedsbrevet her.
Man kan også få frameldt en e-mail adresse ved at skrive direkte til nyhedsbrev@avisen.dk.
Alle nyhedsbreve fra Avisen.dk indeholder nyheder. Når man melder sig nyhedsbreve fra Avisen.dk, accepterer man også, at nyhedsbrevet kan indeholde en boks med jobannoncer fra Avisen.dk's jobpartner.
5. Brugerindhold på Avisen.dk
Brugerindhold på Avisen.dk ApS er blogs, kommentarer til blogs og kommentarer til artikler.
En brugerkonto er en personlig konto. Du har ikke ret til at dele din konto med andre, og du bør holde din kode hemmelig.
Kun personer på over 12 år kan blive brugere.
Brugerne er underlagt dansk lovgivning og Avisen.dk ApS vil naturligvis samarbejde med myndighederne i forbindelse med opklaring af strafbare forhold.
Brugere må ikke offentliggøre følgende indhold:
- Ophavsretsligt materiale, der offentliggøres uden aftale.
- Trusler mod individer, grupperinger af individer eller trusler mod ejendom mm.
- Racistisk eller diskriminerende indhold på baggrund af race, religion, etnicitet mm.
- Indhold, der kan betegnes for personfnidder, eller som alene har til hensigt at miskreditere andre brugere, navngivne personer eller grupper af personer.
- Pornografisk indhold.
- Børneporno. Her vil Avisen.dk ApS aktivt involvere de relevante myndigheder.
- Personlige eller personfølsomme oplysninger om andre brugere, navngivne personer eller grupper af personer. Herunder gælder også offentliggørelse af adresser, telefonnumre eller e-mailadresser – også selvom den ramte bruger selv har offentliggjort oplysninger, eller disse er tilgængelige på nettet andre steder.
- Kommercielle budskaber, der har salg af et produkt for øje.
Avisen.dk ApS forbeholder sig retten til at modificere eller slette bruger indlæg, der overskrider ovenstående regler.
Avisen.dk ApS forbeholder sig endvidere retten til at udelukke brugere, der overskrider ovenstående regler, fra besøg på Avisen.dk ApS i kortere eller længere tid – herunder at lukke brugerens konto.
Avisen.dk ApS forbeholder sig retten til at anvende brugergenereret indhold i andre medier.
Avisen.dk ApS ikke har indflydelse på og er ansvarlig for datatrafik uden for eget netværk. Derfor kan Avisen.dk ApS ikke garantere konstant adgang til sine ydelser. Avisen.dk ApS hæfter ikke for eventuelle tab, som opstår ved, at adgangen til brugers data afbrydes, eller at brugers indlagte data går tabt.
Avisen.dk forbeholder sig ret til at henvise til og reklamere for brugerindhold, mangfoldiggøre uddrag etc.
Avisen.dk ApS har ret til at lukke inaktive konti. Inaktiv er defineret ved en konto uden aktivitet i seks på hinanden følgende måneder.
6. Andet
Du må ikke anvende Avisen.dk ApS til ulovlige formål.
Du må ikke afbryde, hacke eller på anden måde udøve adfærd, der bevidst skader driften af Avisen.dk ApS eller relaterede services. Det inkluderer spam, links til spam eller farligt indhold.
Du må ikke skaffe adgang eller prøve på at skaffe adgang til konti, der tilhører andre.
Hvis ovenstående regler bliver brudt, vil det resultere i begrænset adgang til Avisen.dk ApS. Hvis handlingen kan straffes jævnfør gældende dansk lovgivning, vil myndighederne blive inddraget.