Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 10. aug. 2007, kl. 12:17
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

Forkert kost skyld i selvmord og depressioner

Usund mad giver ikke kun hjerte-kar-sygdomme, men skader nervesystem og hjerne. Stadig flere mennesker bliver psykisk syge, fordi vi spiser helt forkert i Vesten, advarer forskere.

For lidt fisk og for meget junkfood, kød og hvedebrød er skyld i, at en bølge af psykiske lidelser er skyllet ind over Europa de seneste år.

Vi spiser nemlig slet ikke den kost, som kroppen har brug for, hvis hjernen skal fungere. Det fører til depressioner, angst, aggressiv adfærd og selvmord.

Sådan lyder budskabet fra bekymrede forskere fra Danmark, England og USA, der torsdag mødtes til en konference om kost og psyke i København.

Skal spise os til fedt

»Vi er tilbøjelige til at tænke, at når det gælder psykiske sygdomme, er det noget, som kosten ikke har indflydelse på. Men kosten har indflydelse, ikke kun på vores fysiske, men også vores psykiske helbred,« siger professor Ole G. Mouritsen, Syddansk Universitet, en af konferencens arrangører.

Hjerte-kar-sygdomme og andre livsstilssygdomme som kræft, fedme og sukkersyge har hærget den vestlige verden i det 20. århundrede. Nu ser det ud til, at hjernen bliver det næste offer for vores elendige kostvaner. Allerede nu er mentale lidelser det dyreste sundhedsproblem i Europa.

»Problemet er, at vi ikke får nok omega-3-fedtstoffer, som først og fremmest findes i fisk og skaldyr. Hjernen og nervesystemet er bygget op af fedtstofferne, som vi selv producerer så lidt af, at vi skal have det ind via kosten,« siger Ole G. Mouritsen.

Færre mord med fisk

Får vi ikke nok af de fedtfyldte havdyr, ændres kemien i det område af hjernen, der regulerer følelser, fortæller den amerikanske psykiater dr. Joseph Hibbeln.

»Der sker det samme, som når folk drikker alkohol. Følelserne bliver ucensurerede. Hjernen kører på fuldt drøn uden bremser,« siger han.

Sammenligner man på tværs af lande, er det tydeligt, at i de lande, hvor man kun spiser lidt fisk, har befolkningen langt flere psykiske lidelser, end i for eksempel Japan, hvor folk spiser mange fisk. Lidelser, der koster liv.

»I lande med et lavt indtag af omega-3-fedtstoffer er mordraten 30 gange større end i lande med et højt indtag af fedtstofferne. Folk bliver nemlig ikke kun deprimerede eller aggressive. De dræber,« fortæller Joseph Hibbeln, der står bag en lang række forsøg med psykisk syge, personer, der har forsøgt selvmord, og voldelige patienter.

»Antallet af depressioner, voldstilfælde og selvmord mindskes, hvis man tilfører tilstrækkelige mængder af omega-3-fedtstoffer. Det virker endda bedre end antidepressive midler,« fortæller Joseph Hibbeln.

14.08-2007 | 10:43 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.08-2007 | 07:12 af Pelle Christy Geertsen
@mart dms

Nej ikke helt -  slutningen af artiklen skrives der lige ud: "Antallet af depressioner, voldstilfælde og selvmord mindskes, hvis man tilfører tilstrækkelige mængder af omega-3-fedtstoffer."

Og Japan bruges jo som et eksempel på, hvor godt det er med masser af Omega-3.

Jeg er helt enig med dig i udlægningen af årsagerne til Japans selvmordsproblemer - men det er ikke med i artiklen... og derfor fremstår det, synes jeg, som et underligt eksempel - når nu Japan ER kendt for ekstremt mange selvmord
10.08-2007 | 15:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.08-2007 | 13:05 af Pelle Christy Geertsen
Sjovt at bruge Japan som et positivt eksempel... for netop på selvmordsfeltet falder landet da vist udenfor... De sidste 9 år har der været omkring 30.000 selvmord i Japan - om året vel at mærke!

( http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/06/07/124052.htm ) For at sætte det lidt i perspektiv - så er det ca. dobbelt så mange selvmord per indbygger som her i Danmark...
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.